PM WebDesign
September 2015
Uddrag af dagbog og fotos fra vores tur til Sydfrankrig
Syburg(D) - Epernay(F) - Epeigne les Bois(F) - Saumur(F) - Ile de RĂ© - Soulac-sur-MĂšr - Serignan Plage - Rully - Weinheim
Dagbog
19.08.2015, LĂžgten
En kommende âTourâ stĂ„r lige for dĂžren. Vi har besluttet at drage af sted mod det franske land den kommende uge. NĂŠrmere prĂŠcision for afrejse er den 25. august 2015, og hjemrejsen er forelĂžbig planlagt til at finde sted ultimo september 2015.
Vi har planlagt en noget anderledes rute denne gang, altsĂ„ anderledes i forhold til de fleste af vores besĂžg i Frankrig, men lĂŠgger selvfĂžlgelig uundgĂ„eligt ud med en overnatning i Tyskland, nĂŠrmere betegnet i omrĂ„det omkring Dortmund/DĂŒsseldorf, hvor vi allerede har âbeslaglagtâ et vĂŠrelse for en enkelt overnatning pĂ„ âLandhaus Syburgâ, lidt syd for Dortmund.
Og dagen efter skal vi kun tilbagelÊgge en ganske kort kÞretur pÄ 350 km inden vi er ved vores nÊste stop, nemlig det nok sÄ kendte franske omrÄde Champagne, som ethvert barn kender, eller mÄske mere korrekt sagt enhver voksen kender.
Vi agter at bosÊtte os midt i Champagne, dog kun for en enkelt overnatning, sÄ det med bosÊtningen er nok mildt overdrevet. Men at vi ikke foretager et lÊngere ophold skyldes at vi har prÞvet det fÞr(i 2007). Og dengang med sÄ stor succes, at vi lige siden har Þnsket at komme tilbage dertil.
I byen Epernay, som ligger 30 km. syd for Reims, er der et formidabelt udbud af kendte Champagne-huse. Byen er ogsĂ„ berĂžmt for den flotte gade âAvenue de Champagneâ, og da vi besĂžgte den sidst, lĂ„ den i brak p.g.a. en stĂžrre byfornyelse, sĂ„ denne gang hĂ„ber vi at kunne se âAvenue de Champagneâ i sin fulde helhed med marmorbelĂŠgning pĂ„ fortove og brosten pĂ„ avenuen.
Denne avenue siges at vÊre den dyreste gade i verden pÄ grund af de rige Champagne-huse, som har fyldt kalk-undergrunden med millioner af flasker Champagne.
Efter Epernay, nÄr rusen har lagt sig, agter vi os videre ned til Loire floden og derefter gÄr det ud vestpÄ, sÄledes at vi kan genoptage vores tidligere Loire-ekspedition fra 2007 fra og med byen Tours, hvor vi dengang afbrÞd ruten pÄ grund af alt for mange besÞg pÄ de store slotte i Loire-dalen. Vi var simpelthen blevet mÊtte af de mange nye indtryk, og trÊngte til en mere almindelig dase-ferie.
Denne gang vil vi forsĂžge at fĂŠrdiggĂžre Loire-ruten fra byen Tours og ud til udmundingen ved Nantes.
Derefter gÄr turen sydpÄ til Þen "Ile de Ré", som vi ogsÄ besÞgte i 2007. Den ligger lige ud for byen La Rochelle, og er et studium vÊrd for mange interessante ting, det vÊre sig Þsters-opdrÊt, salt-indvinding, hÞj-/lav-vande fÊnomenet og meget andet.
Sightseeing pÄ Þen foregÄr for det meste pÄ cykel. Den meget flade Þ er simpelthen indrettet med gode cykelruter.
Efter en uges tid pÄ Ile de Ré, er planen forelÞbig at besÞge Bordeaux-omrÄdet. Her har vi dog ogsÄ vÊret fÞr. men det var helt tilbage i 1988, sÄ det er nok et gensyn vÊrd.
Og skulle vi sÄ have mere tid i overskud, eller hvis vejret pÄ Atlanterhavs-siden ikke arter sig ordentligt, kan vi jo bare tage ÞstpÄ mod Middelhavet, hvor der normalt altid er chancer for godt vejr.
Men forelÞbig har vi kun for alvor planlagt den allerfÞrste overnatning. De Þvrige vil vi afklare undervejs dag for dag eller uge for uge. Denne mÄde at finde logi pÄ giver en vis spÊnding i tilvÊrelsen, og kan til tider fÞre til nok sÄ overraskende oplevelser.
25.08.2015, Landhaus Syburg
Ankom kl. 18:00 efter en tur pÄ 700 km fra LÞgten. Turen forlÞb uden dramatik. Mellem Flensburg og Hamburg regnede det hele tiden og der var lange strÊkninger med vejarbejde.
Vi startede fra LĂžgten kl. 09:15, og jeg havde allerede sat startnĂžglen i, da K spurgte: âOg alle pengeneâŠ.?â.
Resolut drÞnede jeg ud og lÄste op til bryggerset, hvor jeg havde lagt min grÞnne skuldertaske pÄ bordet. Den indeholdt en mio euro(ca.) i kontanter samt pas og Þvrige papirer.
Kl. 21:39
Tilbage pÄ vÊrelse nr. 204 pÄ 1. etage efter den sÊdvanlige tyske aftensmad med alt for meget kÞd. Jeg fik traditionel Wienerschnitzel og Kirsten traditionel kotelet. Dertil fik jeg petersille-kartoffeln og Kirsten fik kantareller. Begge fik vi ogsÄ en udmÊrket salat til, dog var det ikke den sÊdvanlige med kÄl i eddikelage. Vi var kun 2 par i restauranten, men da vi bagefter lige ville gÄ udenfor for at kigge pÄ omgivelserne, opdagede vi et andet spise-lokale, som var fyldt med mennesker.
Naboejendommene var alle hoteller/restauranter. Og minsandten om vi ikke har Ruhr-floden lige for vores fÞdder. Vi mÄ udforske det nÊrmere i morgen, for lige nu er det totalt mÞrkt udenfor.
26,08.2015 Landhaus Syburg
Kl 08:15
Hotellet bestÄr primÊrt af en gammel ejendom i flotte udhuggede granitsten, som i alle stÞrrelser er indsat som i et puslespil, og som dermed danner ydermurene.
Inde i restauranten, hvor vi indtager morgenmaden, er der trÊpaneler, ornamenter og udsmykning pÄ vÊgge og lofter. Alt i gammel velholdt og flot renoveret stand. Loftslampen er eksempelvis et stort gammelt vognhjul i trÊ besat med lyskilder i hele omkredsen. PÄ en vÊg hÊnger et Äg, en blÊsebÊlg, en fejekost, og pÄ en skÊnk stÄr der flotte smÄ messinglamper med glaskupler.
Og i disse skĂžnne omgivelser sidder vi og indtager en rigtig tysk âFrĂŒhstĂŒckâ, den sidste rigtige morgenmad inden vi skal stifte bekendtskab med den franske ditto, som normalt er i den stik modsatte grĂžft hvad kvalitet angĂ„r.
Men pludselig, midt i al idyllen, men heldigvis sidst pÄ mÄltidet, blev idyllen afbrudt af en forfÊrdelig lugt à la pu-ha ! Der havde lige sat sig et Êldre par ved bordet foran os, og jeg mistÊnkte dem straks for at vÊre Ärsagen til lugten. Det var aldeles pinligt, og da jeg hentÞd mistanken til K, begyndte hun at skralder-grine i ganske korte udbrud, og havde svÊrt ved at holde op igen. AltsÄ endnu mere pinligt. Lugten blev ved, og nu inddrog vi ogsÄ den noget trinde servitrice i mistanken(mi-stanken ?), og det bevirkede endnu flere latter-udbrud fra K. Nu blev det for alvor pinligt, sÄ jeg besluttede at gÄ op pÄ vÊrelset, og efterlod K helt alene i den stadig vÊrre lugt. Hun var selvfÞlgelig heller ikke helt fÊrdig med at indtage morgenmaden endnu.
Vi tÊnkte overhovedet ikke pÄ at mistÊnke hverandre for den dÄrlige lugt, hvilket mÄ bero pÄ, at vi i forvejen, efter 49 Ärs bekendtskab, kender hinandens lugte, sÄvel gode som dÄrlige, og her var ingen af os i tvivl om, at der var tale om en fremmed lugt, og altsÄ en af de rigtig dÄrlige lugte.
Sandheden gik fÞrst op for mig, da jeg var kommet ud i gangarealerne pÄ vej op til vores vÊrelse, for lugten forfulgte mig hele vejen. Konklusionen var at der var kloak-problemer i ejendommen, og lugten forsvandt fÞrst fra vores sarte nÊser, da vi havde afregnet med receptionisten og var kommet ud pÄ parkeringspladsen.
Kl. 09:45
Jeg sidder i den allerede bagende sol ude pĂ„ den lille altan, hvor luften er frisk. Den vender over mod en rĂŠkke af hĂžje Ahorn-trĂŠer, og ude mod nordĂžst kan jeg se en stĂžrre skov af grantrĂŠer. Det hele domineres af den evige lyd fra motorvejene lĂŠngere borte. Motorvejene ligger i dette omrĂ„de pĂ„ kryds og tvĂŠrs for at kunne forbinde alle de store byer i Ruhr-omrĂ„det. Jeg tvivler pĂ„ at man her i Ruhr-omrĂ„det overhovedet kan finde en plet i naturen med total stilhed. Vi er lige Ăžst for DĂŒsseldorf, og ikke langt vĂŠk ligger Dortmund, Bochum, Wuppertal, Essen, Köln og mange andre kendte byer her i Ruhr-distriktet.
Vi skal fÞrst vÊre ude af vÊrelset kl. 12:00, men agter os af sted noget fÞr, sÄledes at vi fÄr tid til en gÄtur her i omrÄdet og ligeledes i Epernay, hvor vi planmÊssigt vil ankomme sidst pÄ eftermiddagen.
Eneste minus ved hotellet her, er det manglende internet. Man skal indgĂ„ en aftale med â.TâŠonline.â om at logge pĂ„ et hotspot, men det er dyrt og for besvĂŠrligt. SĂ„ vi er lutter offline for en gangs skyld. Ja, det er lige fĂžr vi har fĂ„et abstinenser, og jeg mindes ikke hvornĂ„r vi sidst har vĂŠret uden adgang til internettet sĂ„ lĂŠnge(i ca. 16 timer). Adgang via 3G-nettet er pĂ„ en eller anden mĂ„de blevet blokeret her pĂ„ stedet.
Kl. 17:30, Hotel la Cloche, Epernay
Ca. 480 km pĂ„ landevejen i dag fra Syburg til Ăpernay, og det vel at mĂŠrke uden at komme igennem Luxembourg, som vi passerede nordvest om. Derimod sĂ„ vi en del til det nederste sydĂžstlige hjĂžrne af Belgien, hvor bjergomrĂ„det Ardennerne ligger.
Starten fra Syburg gik ikke helt som planlagt, idet vi blev ledt ind pÄ en forkert motorvej, og det kostede os i omegnen af 20 kilometer, men det er petitesser i sammenhÊng med denne turs lÊngde.
Lige nord for Reims, som er hovedstaden i Champagne, gjorde vi ophold for 1 kop fransk kaffe pÄ en rasteplads. Den indtog vi siddende pÄ en bÊnk udenfor cafeteriet i 30 graders varme.
PÄ en hÞj bakke udenfor rastepladsen stÄr verdens stÞrste vildsvin og troner fra sin piedestal, hvor det er blevet placeret for nogle Är siden. PÄ de tilhÞrende turist-informationer pÄstÄs det, at det er verdens stÞrste vildsvin. Det er lavet i en sindrig jernkonstruktion og er virkelig ogsÄ ganske stor.
10 meter hĂžj, 14 meter lang, 5 meter bred, og der er anvendt 50 tons metal for at kreere dette monster af et vildsvin.
Her i Ăpernay var der 27 grader ved ankomsten kl. 17.
Vi bor pĂ„ 2. etage pĂ„ Hotel la Cloche lige overfor byens gamle kirke, og igen har vi fĂ„et vĂŠrelse nr. 204, ligesom pĂ„ hotellet i Syburg. VĂŠrelset ligger ud til den mest befĂŠrdede vej i byen overfor âPlace PiĂ©rre MendĂ©s Franceâ, men her oppe pĂ„ etagen virker det ikke sĂ„ voldsomt, nĂ„r vinduet er lukket, hvorimod det lyder som en krig, nĂ„r det stĂ„r Ă„bent.
kl. 23:30
Da vi ankom ved 17-tiden, gik vi en tur i byen, primÊrt for at se Avenue de Champagne, men det var lidt af en skuffelse. Selve gaden var virkelig flot, og alle de prÊgtige bygninger med de kendte Champagne-huses navne pÄ facaderne var selvfÞlgelig gÄturen vÊrd. Men i forhold til sidste gang, da vi var her for 8 Är siden, var gaden nu blevet Äbnet for kÞrende trafik, sÄ nu osede den ene efter den anden bil forbi og forstyrrede dermed vores sightseeing. Men vi fik da taget billeder af alle de kendte huse.
Tilbage pĂ„ hotellet stod den nu pĂ„ aftensmad, og for de kulinarisk interesserede bestod den af grĂžn salat/gazpacho, Dorade/Dorade, Assiette de Fromage/Flane et fruits og dertil fik vi en halv Sigolsheim, Pierre Sparre, GewĂŒrztraminer 2013.
Og da vi nu var i Ăpernay, var det selvfĂžlgelig nĂždvendigt at indlede med 2 glas champagne, Danielson & Fils de Verzenay...... ja, alligevel var den ikke fra Ăpernay, men Verzenay ligger ganske tĂŠt pĂ„.
Efter aftensmaden gik vi en tur i byen, hvor trafikken nu havde lagt sig, og det lykkedes os pÄ et tidspunkt at fare vild i de mange smÄ gader i byen.
Da vi endelig havde fundet hotellet igen, gik vi en tur over i parkanlĂŠgget, hvor vi sad og nĂžd stilheden i den lune aften og med et flot springvand i forgrunden.
27.08.2015, Hotel la Cloche
âGud ved hvor lĂŠnge, det her ĂŠg har kogt ?â, var det fĂžrste K spurgte om, da vi sad nede ved morgenbordet i det separate lokale bag receptionen pĂ„ Hotel la Cloche. Ăgget var godt nok noget sort i en rand omkring blommen og fuldstĂŠndig iskoldt, men det blev da spist uden yderligere kommentarer. Derudover bestod morgenmaden af sort kaffe Ă la tjĂŠre, croissant, toast-brĂžd, som det lykkedes K at farve sort i brĂždristeren, yoghurt Danone, chokolade-mĂŒssli og syltetĂžj i smĂ„ plasticbĂŠgre. AltsĂ„ ikke lige den gode sunde danske morgenmad, som vi kender den. Men da der samtidig blev spillet âEnola Gayâ over radioen, glemte vi helt yderligere kommentarer omkring morgenmaden.
Udenfor regnede det som forudset af âChaine Meteoâ, og bilerne susede igen rundt forbi det lille parkanlĂŠg.
PĂ„ et tidspunkt stak en ung pige hovedet indenfor dĂžren til restauranten og sĂ„ spĂžrgende pĂ„ servitricen. Hun var lige kommet ind fra gaden. Servitricen svarede hende â8 euro pour le petit dejeuner !â. Den unge pige rystede pĂ„ hovedet og forsvandt sĂ„ igen uden kommentarer. Hun sparede derved de 8 euro, og gik heller ikke glip af noget.
Kl. 18:10, âLa Chataigneraieâ, 11 AllĂ©e les Bois, 37150 EpeignĂ© les Bois
Turen hertil EpeignÚ les Bois fra Epernay foregik i regnvejr lige indtil vi nÄede byen Blois, som ligger ved Loire-floden.
Den fĂžrste del af turen var uden stĂžrre problemer ad den gode vej, som fĂžrte de ca. 100 kilometer ind til Paris. Men det regnede hele vejen. Vi skulle kĂžre igennem den sydlige del af Paris, men vi sĂ„ hverken Eiffel-tĂ„rnet eller andre sevĂŠrdigheder. Vi sĂ„ kun 5 rĂŠkker af biler i hver retning med fuld fart igennem âvandlandetâ, og det varede vel det meste af 1 time at tilbagelĂŠgge den bytur med fuldt drĂžn pĂ„ vinduesviskeren og tungen lige i munden, samtidig med koncentreret lytning til fru GPS, som udstedte de nĂžjagtige anvisninger, dog pĂ„ tysk, men dem kan vi efterhĂ„nden udenad.
âIm Kreisverkehr bitte 2. Ausfahrt rechts verlassenâ, den har vi hĂžrt utallige gange pĂ„ denne tur. Dog med variation i 1., 2., 3. eller 4. Ausfahrt.
I Frankrig har man, ligesom derhjemme, ogsĂ„ omlagt masser af tidligere lyskryds eller vejkryds til rundkĂžrsler, sĂ„ den der med âIm KreisverkehrâŠâŠâ er vi virkelig godt hjemme i.
âDer Autobahn bitte 3 kilometer folgenâ
âDemnĂ€chst rechts abbiegen, und dann wieder rechts fahrenâ
âHalblinks abbiegenâ
âBitte rechts abbiegenâ
âNach 300 Meter haben Sie Ihr Ziel erreichtâ
ja, efterhÄnden bliver man nok ogsÄ bedre til tysk.
At kÞre igennem det sydlige Paris var ikke sÄ sjovt denne gang.
Og sÄ var der en, der engang sagde, at Paris er vel en messe vÊrd, nemlig Henrik den 4.
Han mĂ„tte, i 1593, konvertere fra protestant til katolik for at erhverve kongedĂžmmet i Frankrig. Han fremsagde da de berĂžmte ord âParis vaut bien une Messe !â.
Men i dag var Paris nu ikke meget vĂŠrd.
Det skal siges, at vi har kĂžrt her fĂžr, og plejer at kunne se en flot skyline ind over Paris herfra.
PÄ et tidspunkt drejede vi sÄ stik sydpÄ mod Orleans.
Fra Orleans begyndte vi at fÞlge Loire-floden, men kunne dog ikke rigtig se den fra motorvejen, fÞrend vi nÄede Blois, hvor vi sÄ til gengÊld skulle fÞlge vejen langs floden ad en almindelig landevej.
Vi var nu kommet over pÄ sydsiden af floden og fulgte den et godt stykke vej uden for byen, inden vi drejede sydvest pÄ mod Epeigné les Bois. Det var et flot syn over mod Blois med de gamle prÊgtige bygninger helt nede ved floden og op ad hÞjdedraget mod toppen af byen.
Vi ankom ca. 16:45, men erfarede sĂ„ at vi fĂžrst kunne fĂ„ vores vĂŠrelse kl. 17:30 ? underligt, men sĂ„dan er det Ă„benbart med âTable dâHĂŽtesâ arrangementer.
SÄ vi gik en lille tur i omrÄdet, inden vi turde ringe pÄ klokken ved havelÄgen. Men sÄ kom en smilende madame ogsÄ straks og tog venligt imod os. Og ikke sÄ snart var vi indenfor pÄ deres terrasse i haven, da en ligesÄ smilene monsieur gav os hÄnd.
Vi udvekslede forskellige hÞflighedsfraser og fik ogsÄ hilst pÄ deres hund og kat.
VĂŠrtsparret hedder forelĂžbig JF/MF REDON, som der stĂ„r pĂ„ deres visitkort, og deres ejendom ligger endnu lĂŠngere ude pĂ„ bĂžh-landet end en vis Larsâs marker.
Vi skal spise til aften kl. 19:30, ikke her pĂ„ stedet, idet der kun er tale om âBed & Breakfastâ, som det hedder pĂ„ moderne dansk.
M. Redon har bestilt bord til os pĂ„ en restaurant i den nĂŠrmeste by, som ligger 11 kilometer herfra. Byen hedder Montrichard og ligger ved Loire-floden. NĂ„r vi medbringer et visitkort fra M. Redon, stĂ„r vi til en gratis apĂ©ritif pĂ„ restaurant âLes Tuffeauxâ.
(Vi har lige bestilt 1 uge pÄ en campingplads pÄ den nordligste del af Ile de Ré fra lÞrdag den 29/8 til lÞrdag den 5/9, sÄ nu er det endelig afklaret. Vi blev dog afvist det fÞrste sted i Ars-en-Ré, men blev sÄ henvist til Airotel la Plage, som ligger noget nordligere pÄ Þen, og her lykkedes det. Vi mÄtte ringe fra vÊrelset for at afklare det, da deres reservations-systemer pÄ nettet ikke virkede, og det er Äbenbart ikke lÄ let at fÄ plads pÄ Ile de Ré pÄ denne Ärstid, som vi havde troet.)
Kl. 23:26
Maden pĂ„ brasseriet âLes Tuffeauxâ var det sande franske kĂžkken(âLa vraie cuisine Francaiseâ).
Der blev efterhÄnden totalt fyldt op ved alle borde bÄde i stueetagen og pÄ 1. sal.
Typisk fransk at der selv pÄ en torsdag er fyldt pÄ sÄdan et sted, selvom vi er i nok sÄ lille en by.
Ved nabobordet sad 2 piger og talte med hinanden, nÄr de da ikke talte i mobiltelefoner.
Som sÊdvanligt mÄtte jeg diskutere med servitricen, da vi til slut bestilte kaffe. Jeg vil gerne have en alm. kop sort kaffe, men den slags eksisterer ikke pÄ en aften-restaurant. Jeg har i tidens lÞb forsÞgt at forklare alle mulige detaljer om hvordan sÄdan en kop kaffe ser ud, men jeg fÄr altid serveret en eller anden form for ekspresso.
Denne gang fik jeg serveret en dobbelt ekspresso, da min forklaring blev opfattet som en âCafĂ© AmĂ©ricaine, allongĂ©eâ. Den bestod af en dobbelt mĂŠngde ekspresso og dertil en kande varmt vand ? Ak, godt at vi selv kan lave kaffe, nĂ„r vi kommer til vores camping-plads om et par dage.
Efter mĂ„ltidet gik vi en lille tur i byen, og kom pĂ„ et tidspunkt ned til Loire-floden, som i sin fulde bredde lĂ„ mĂžrk og dyster i det vĂ„de aftenlys fra gadelygterne. Kirsten gik med et lyst tĂžrklĂŠde om hovedet og bar samtidig en paraply. Det lignede nĂŠsten en scene fra en gammel Claude Chabrol film tilbage i 70âerne, med autentiske franske kulisser i baggrunden.
Det lykkedes at kÞre de ca. 11 km fra Montrichard tilbage til Epeigne les Bois uden at fare vild pÄ de smÄ mÞrke landeveje. Kirsten mente af en eller anden grund, at hun skulle kÞre bilen, men var dog lidt nervÞs. Jeg var egentlig ogsÄ nervÞs, for hun havde drukket en aperitif(Kir Sauvignon), 1 glas Champagne og 1 glas hvidvin. Det er ogsÄ ganske unormalt, at hun kan indtage sÄ meget af drikkevarer. Derhjemme plejer hun kun at drikke i fingerbÞl-mÄl.
Men dette til trods ville hun absolut kÞre hjem, og vores gÄtur i byen havde vel ogsÄ hjulpet pÄ reducering af promillerne.
OK, hun nÄede at kÞre ca. 2 kilometer, inden hun udmattet mÄtte holde ind til siden langs ChÚr-floden, sÄ jeg kunne overtage de sidste 9 kilometer, aldeles Êdru som sÊdvanlig.
28.08.2015 âLa Chataigneraieâ, EpeignĂ© les Bois
Ved morgenbordet fik vi igen snakket noget fransk, og det viste sig at der var andre gÊster end os i huset. Nemlig en dame fra Paris, som havde haft sin sÞn pÄ 14 Är med pÄ ferie i Bretagne og Normandiet,. De havde boet i St. Malo, og havde ogsÄ vÊret i Bayeux for at kigge pÄ tÊpper. Men nu var ferien ved at vÊre slut, og sÞnnen skulle starte i skolen pÄ tirsdag.
De skulle gerne nĂ„ til Paris inden den forestĂ„ende âJournee noire Ă circulationâ, hvilket betyder en sort dag i trafikken. De sidste dage i august myldrer det halve Frankrig retur nordpĂ„ efter ferien ved Middelhavet.
Da jeg spurgte hende, om hun kendte Danmark, sagde hun noget dĂŠmpet âOuiâŠ., maisâŠâ, og enhver kunne se pĂ„ hende, at hun ikke anede en lyd om et land af det navn.
Det blev en snak om ferie i DK contra ferie i F, og lidt om den varme, som de fleste franskmÊnd har vÊret udsat for denne sommer. Her blandede Madame Redon sig i samtalen og fortalte, at de havde haft 2 mÄneder med op til 40 graders varme her pÄ stedet. De havde kun kunnet opholde sig indenfor om dagen med skodderne slÄet for vinduerne, og fÞrst om aftenen var det til at vÊre udenfor.
M. Redon pralede stolt af den hjemmelavede marmelade, som han havde stĂ„et for, âCerises/oranges, abricot et exotique(ananas)â. 3 forskellige slags, havde han lavet, men jeg syntes nu, at de smagte ens.
kl 09:30
Vi checker ud pĂ„ âLa Chataigneraieâ og agter os til slottet Chenonceaux, hvortil den flinke M. Redon har udfĂŠrdiget os en rabatkupon.
Kl. 11:00
Endelig fik Kirsten slottet at se. Hun har gÄet og snakket om det slot de sidste 8 Är. Vi afbrÞd nemlig vores udflugt langs Loire dengang, for 8 Är siden, lige prÊcis da vi kom til Chenonceaux efter at have set os trÊtte pÄ adskillige andre slotte i Loire dalen.
Nu brugte vi sÄ de nÊste 2-3 timer pÄ det, og det var mere end rigeligt. Indvendigt var det mest himmelsenge, gamle stole og borde, gobeliner, malerier, store blomsterbuketter. Udvendigt var det gamle mure og flotte tÄrne, og en have sÄ stor, sÄ man fik ÄndenÞd.
Jeg kunne nu hurtigt fÄ nok af det, sÄ jeg gik mig en lÊngere tur i parkanlÊgget, satte mig pÄ en bÊnk og skrev lidt i min lommebog, medens Kirsten gik rundt oppe pÄ slottet og kiggede pÄ himmelsenge.
Det specielle ved slottet er, at en stor del af det er bygget hen over floden i dens fulde bredde, og man kan endda sejle under slottet. RegelmÊssigt kom lange bÄde sejlende med turister fra den nÊrmeste by langs ChÚr floden.
Der var besĂžgende turister overalt. Busserne ankom hele tiden med nye flokke af turister, og det var efterhĂ„nden vanskeligt at finde parkeringsplads til almindelige personbiler.âŠ..de mĂ„ tjene en formue pĂ„ det slot, for det var selvfĂžlgelig ikke gratis at komme ind.
Videre langs ChÚr og derefter langs Loire floden var der virkelig flot. Vi fulgte floden et godt stykke vej til Saumur. Overalt er den meget bred, men pÄ denne Ärstid er der ikke sÄ meget vand i floden, og mange sandbanker dukker frem.
28.08.2015, kl. 18:40, Chateau Beaulieu, Saumur
Fra det ene slot til det andet. Vi kom fra det store slot i Chenonceaux til âvores egetâ for den nĂŠste overnatning. Dette slot, Chateau Beaulieu, er dog knapt sĂ„ stort som Chenonceaux, og bliver anvendt som âTable dâHĂŽtesâ(bed & breakfast).
PÄ det fÞrste slot var vi sammen med tusinde andre mennesker, men her i udkanten af Saumur ser der ud til at vÊre hÞjst et par englÊndere og et par irlÊndere. Madame her pÄ stedet er irer og hedder Mary Coat-Maguire.
Vi fik en velkomstdrink i den hĂžjloftede pejse-stue, og sad sammen med et ungt par, han var fra Irland og hun fra London. De var lige kommet fra Ile de RĂ©, hvor de havde ferieret i en uge, sĂ„ det gav lidt stof til samtale. De havde for det meste haft dĂ„rligt vejr pĂ„ Ăžen, og pĂ„ et tidspunkt var teltet ved at blĂŠse vĂŠk for dem. âRainy and windyâ, som de sagde⊠det lyder ikke godt for vores kommende uge, men ifĂžlge vejrprognoserne skulle det nu blive godt nok.
Mary fortĂŠller og fortĂŠller, og pludselig siger hun âAll the redhaired Irishmen they come from the danish vikings !â âŠ. âOh⊠yes â sagde vi samstemmende og nikkede som om at det selvfĂžlgelig var ganske almindelig dansk viden fra historiebĂžgerne.
Der kan man bare se, hvor berĂžmte vi danskere er i det store udland.
Mary og hendes mand, Conor, kom hertil fÞrste gang pÄ en ferie i 1999. De mÄ Äbenbart have syntes om stedet, for de tog hertil igen i 2003, og boede her sÄ i 2 nÊtter, hvorefter de kÞbte slottet. Ja, sÄ enkelt udlagde Mary beretningen for os.
Men de har stadig hus hjemme i Irland, hvor de bor om vinteren.
Slottet er fra 1727, og det bÊrer efterhÄnden prÊg at et tiltagende behov for renovering, isÊr indvendigt.
Man kommer ind i en hall med en buet trappe op til de Þvrige etager. Scenen er som skÄret ud af en gammel film. Alle opholdsrum er hÞjloftede, og der er store gamle pejse i de fleste rum. Jeg synes ogsÄ, at Mary talte om et spÞgelse her pÄ stedet, men vi fÄr se.
29.08.2015, Chateau Beaulieu, Saumur
Natten i det lyserÞde vÊrelse pÄ 1. sal forlÞb uden spÞgelser, selvom det egentlig var oplagt at her i sÄdan et vÊrelse mÄtte der vÊre spÞgelser om natten. Men jeg sÄ nu kun Kirsten gÄ ud pÄ badevÊrelset midt pÄ natten, og det var ikke specielt uhyggeligt, selvom hun sÄ lidt sÞvndrukken ud.
I aftes var vi inde at spise pĂ„ en restaurant, som Mary havde anbefalet. Den hed âLe Pot au Lapinâ(det betyder kaningryden), og bagefter gik vi en tur i Saumur bymidte.
Vi gik de 2 km. ind til byen ad en sti langs Loire floden i det dejlige vejr, og hjemad valgte vi landevejen, hvor der pÄ det tidspunkt stadig var lunt, og trafikken ophÞrt.
Vi var de fÞrste ved morgenbordet, hvor der var dÊkket op med i alt 20 kuverter rundt om det lange bord. Det undrede os noget, men da vi havde fÄet serveret kaffen, begyndte det at myldre ind med andre gÊster, og pludselig var hver en plads optaget ved bordet.
Irere, englĂŠndere, spanioler, franskmĂŠnd. Alle flinke og rare. Jo, det viste sig, at der var langt flere gĂŠster, end vi fĂžrst havde troet.
Det engelske par lige over for os var fra Sheffield og havde 2 teenage-dĂžtre med.
I forhold til franskmÊnd, sÄ ved englÊndere altid hvad Danmark er for noget, og hvor det ligger pÄ landkortet.
En af pigerne fortalte at hun gerne ville besÞge Danmark eller Sverige, og jeg foreslog hende ogsÄ Norge som et kÞnt land.
De havde vĂŠret oppe i Eiffel-tĂ„rnet i forgĂ„rs, i samme regnvejr som vi ogsĂ„ oplevede, da vi âsejledeâ igennem den sydlige del af byen.
NÄr man bor i Sheffield, har man 2 timers kÞrsel ud til vestkysten og ogsÄ 2 timers kÞrsel ud til Þstkysten. De foretrÊkker helst Þstkysten, hvis de skal til havet.
SÄ snart vi havde fortalt at vi kom fra DK, sÄ begyndte konen at fortÊlle om sin far, som havde kÞrt hele Europa tynd i sin gamle sportsvogn, og som ogsÄ havde vÊret pÄ besÞg i Danmark. Jeg kunne tydeligt se ham for mig med six-pence, blafrende skotskternet halstÞrklÊde, lÊderhandsker og med piben i munden siddende bag rattet i den forkerte side af vognen.
Mary og Conor gĂ„r hele tiden rundt ved bordet og spĂžrger âCa va ?â eller âEverything OK ?â, og sĂ„ giver de sig tid til at snakke med de enkelte familier. Ligeledes spĂžrger den tynde franske servitrice regelmĂŠssigt âCa va ?â.
Vi mĂ„ videre og siger âbye-byeâ, medens vi udveksler de sidste sĂŠtninger med det unge par, som ogsĂ„ var pĂ„ âLe Pot au Lapinâ i aftes, og som vi igen var faldet i snak med ved morgenbordet.
Iflg. Maryâs sidste melding, skulle der blive 35 graders varme her i Saumur i dag, sĂ„ lad os endelig komme vĂŠk.
Da vi checker ud og betaler for opholdet, siger hun âYou have only stayed for one night, so you canât buy this castle !â. TjaeâŠ.hun var faktisk fuld af lune den gode Mary.
Tour de RĂ©(RĂ©tur)
29.08.2015, kl. 19:32, Camping Airotel la Plage, Ile de RĂ©
Endelig er vi pÄ plads for de kommende 8 dage, eller efterhÄnden kun 7 dage.
Vi er pĂ„ nordspidsen af Ile de RĂ©, ca. Âœ kilometer fra fyrtĂ„rnet âLe Phare de Baleinesâ. Der er vel stadig 25 grader tilbage af de 31, som vi havde undervejs herover. Vi sidder ude pĂ„ terrassen og surfer og skriver lidt, fĂžr vi skal kokkerere noget aftensmad.
Vores mobilhome er af typen Flores og hedder âSouchetâ, hvilket er betegnelsen for en vildand.
Der var en forfĂŠrdelig trĂŠngsel af biler ved broen herover. Broen ligger lige i den nordlige udkant af La Rochelle.
Der var 10 baner ind i betalingssystemet, og selvfÞlgelig ogsÄ 10 baner ud, men da der kun er én vejbane i hver retning pÄ broen, skulle de 10 baner fusioneres til 1 pÄ en strÊkning af ca. 100 meter efter at vi var kommet ud pÄ den anden side af betalings-slusen. Det var selvfÞlgelig ikke let, og da slet ikke i 31 graders varme.
Kl. 22:40
Ăv, lige inden aftensmaden opdagede jeg at jeg havde fĂ„et en forkert strĂžmforsyning med til min pc, Acer Aspire, sĂ„ jeg nu ikke kan opdatere MUNK1.DK. .!
30.08.2015, Airotel la Plage, Ile de RĂ©
TEKNISK UHELD, VI BEKLAGER
PÄ grund af slÞseri i den normale arbejdsgang, som ellers gÄr under sloganet "Rettidig omhu", tvinges vi nu til en pause i udsendelsen af nyheder pÄ MUNK1.DK.
Den ansvarlige IT-medarbejder har desvÊrre medbragt en forkert strÞmforsyning til det store udland, hvilket har den betydning at PC'en nu kÞrer pÄ batteriets sidste sparsomme ressourcer, og om en halv times tid gÄr den i sort.
SĂ„ derfor er de normale udsendelser af dagbogssider og fotos forelĂžbig suspenderet.
Den IT-ansvarlige har sÄ til opgave, her i Frankrig, at fremskaffe en brugbar strÞmforsyning til en ACER ASPIRE V3-571, hvilket her pÄ Þen, Ile de Ré, er en umulighed. Og da vi fÞrst er tilbage pÄ fastlandet om en uges tid, om alt gÄr vel, har det lidt lange udsigter med hensyn til opdatering af hjemmesiden.
DesvÊrre, men sÄdan ligger landet.
ForelÞbig ligger der ca. 10 hÄndskrevne dagbogssider og venter pÄ at blive digitaliseret, og forhÄbentlig lykkes det senere.
Men indtil videre vil vi udforske Þen her pÄ et par cykler. Og dog, fÞrst vil vi nok tilbringe de nÊste par dage i lutter slappe-af-mode, idet de sidste 5 dages rejse herned har tÊret noget pÄ de fysiske ressourcer. 1850 km i bil og 4 overnatninger, hvoraf de sidste 2 har vÊret i regi af "Table d'HÎtes". Denne form for logi krÊver ens fulde opmÊrksomhed, nÄr der skal passiares med vÊrtsparret. Og vel at mÊrke ikke pÄ det danske sprog. Omvendt giver det masser af oplevelser.
Mere om det senere, og indtil da Þnskes alle lÊserne en god september, som jo stÄr lige for.
Kl. 20:48
Hjemme igen efter en gÄtur til Les Portes en Ré, som ligger ca. 5 km herfra. Vi spadserede ad cykelstien og med et par svinkeÊrinder blev det til en tur pÄ over 12 km. Inde i centrum af byen satte vi os og nÞd et par drikkevarer pÄ en café. Der har igen vÊret 30 grader ind imellem i dag, men med bÄde skyer og sol.
31.08.2015, Airotel la Plage
Det har regnet og stormet i nat, men her til morgen er det stille og roligt og solen titter frem bag tynde skyer. Vi er fÞrst stÄet op kl. 10:00, sÄ dagen er lige fra starten i ulave m.h.t. spise-tidspunkter.
I aftes blev det til aftensmad efter kl. 22:00. Men det er et B-menneskes lod at leve pÄ den mÄde(eller mon ikke vi nÊrmere hÞrer hjemme i C-kategorien ?).
NÄ, den resterende dagsplan er stadig at leje et par cykler for sÄ at begynde udforskningen af den nordlige del af Þen.
Der sidder 9 svaler oppe pÄ luft-ledningen og kvidrer lystigt, alt imedens de foretager morgen-toilette, hvilket mest gÄr ud pÄ at pudse undersiden af vingerne.
Den franske genbo-kone har lige slukket for sin hÄrtÞrrer, og om lidt kommer hun nok ud pÄ terrassen, forhÄbentlig kÞnnere end da hun gik ind.
Den lille kĂžter, som tilhĂžrer vores franske naboer, ja, vi kalder dem allerede âde gamleâ, pĂ„ sovevĂŠrelses-siden, har nu stĂ„et og gĂžet inde i vognen siden vi stod op. Den er tydeligvis alene hjemme. Det er et par gamle pensionister, som muligvis er ejere af den mobil-home, som de bor i.
SĂ„dan ser det i hvert fald ud at dĂžmme efter antallet af potteplanter og altankasser udenfor vognen.
Konen har en meget dyb og hÊs stemme, som tyder pÄ for mange smÞger, for meget rÞdvin og for meget kaffe. Somme tider fÄr de besÞg af en anden gammel dame ovre fra den anden ende af campingpladsen, og hun har akkurat samme slags stemme. Jeg tror de mÄ vÊre sÞstre. Og sÄ gÄr snakken lige uden for vores sovevÊrelses-vindue.
Ud for vores kĂžkkenvindue stĂ„r nabovognen ca. Âœ meter fra vores. NĂ„r vi stĂ„r ved kĂžkkenvasken og kigger ud af vinduet, ser man lige ned i deres sovevĂŠrelse. De har for det meste ogsĂ„ rullet gardinet for. Det er et ĂŠldre par ligesom os.
Til hÞjre for terrassen, hvor jeg sidder og skriver, stÄr nabovognen ca. 1 meter fra vores. Kendetegnet pÄ den nabofamilie, som ogsÄ er fransk, er regelmÊssige barneskrÄl af kortere eller lÊngere varighed. K mener bestemt ikke, at de har forstand pÄ smÄfolk.
Det minder mig om den anden aften inde pĂ„ âLe Pot au Lapinâ i Saumur, hvor vi spiste til aften. Her satte sig, ved nabobordet, en familie bestĂ„ende af et ungt par samt tydeligvis pigens forĂŠldre. Pigen og moderen pĂ„ den ene side af bordet og den unge mand og svigerfaderen pĂ„ den anden side. De havde medbragt en nyfĂždt baby. Kirsten vurderede alderen til ca. 14 dage, og denne lille grĂžnĂŠrt lĂ„ i faderens arme for at konsumere indholdet af en sutteflaske.
Men det foregik slet ikke efter forskrifterne. Ingen Þjenkontakt mellem fader og barn. Faderen havde for travlt med at deltage i snakken omkring bordet, og havde helt glemt at han samtidig sad og gav barnet sutteflaske. SÄ begyndte barnet at stritte med de smÄ fingre op i luften, hvilket iflg. K betÞd at barnet ikke var mere sulten. Men det var der ingen, udover K, der tog notits af. Og da slet ikke moderen, som sad lige overfor fader og barn pÄ den anden side af bordet. Hun var mere interesseret i sit vinglas, og her var der sandelig Þjenkontakt, altsÄ med glasset.
Jeg har hilst pĂ„ de fleste af naboerne og genboerne, hvoraf et enkelt hold er tyskere. Der var nogle problemer med parkeringen pĂ„ den alt for lille plads, sĂ„ jeg ville lige spĂžrge ham, om det var i orden. âGehtâs mit dem Auto ?â, hvortil han svarede: âAlles in Ordnung !â. Og lĂŠngere blev den snak nĂŠsten ikke. Der findes tyskere, som er af ganske fĂ„ ord.
Nu holder hunden en pause med sin gÞen, og der er ogsÄ pause i barneskrÄlene inde ved siden af. Ja, sÄ er der faktisk ganske idyllisk pÄ denne plads. Dog sÄ sidder jeg og er helt gennemblÞdt af sved.
Nattens regn og blÊst har ikke Êndret en tÞddel pÄ de 30 grader, som der stadig er her kl. 11 formiddag.
Vi mÄ hen at leje cykler, sÄ vi kan komme ud at se pÄ Þen og fÄ frisk luft ude pÄ cykelstierne.
Kl. 12:00
Har nu lejet 2 gode cykler, 1 almindelig god damecykel med kurv bagpÄ, og 1 med gedebukkestyr og kurv forpÄ.
Kl. 13:00
Har lige afprÞvet min cykel ud til fyrtÄrnet Phare des Baleines, som ligger ca. 1 kilometer herfra. Der var fyldt med turister og souvenirboder og tÞjbutikker og 10 restauranter med moules/frites og meget andet cirkus.
Der var blevet lavvande(MÚr bas), og havbunden lÄ nÊsten totalt blottet helt ud til det andet fyrtÄrn, som stÄr langt ude til havs. Der gik en del mennesker og rodede i sand og tang, nÊsten helt ud til kanten af havet. Jeg kunne kun se dem lÊngst ude ved hjÊlp af min zoom-linse pÄ kameraet.
Kl. 19:30
PĂ„ vores fĂžrste cykeltur fandt vi en god strand ude pĂ„ den nordligste spids af Ăžen pĂ„ bagsiden af Les Portes en RĂ©, Pointe de Lizay. Her indlogerede vi os i en â1-vĂŠrelses lejlighedâ, som var bygget op af flade sten direkte pĂ„ stranden. Godt nok var ydermurene kun ca. 30 cm. hĂžje, men de dannede alligevel god lĂŠ for vinden. Der var masser af den slags âhuseâ hele vejen hen langs stranden.
K fik hurtigt bygget et âkĂžleskabâ til, sĂ„ledes at vores vandflaske kunne stĂ„ i skygge.
I dette hus kunne vi ligge nogenlunde ugenert for vinden, og vi havde naboer til begge sider. Til den ene side boede de i et hus ligesom vores, og til den anden side boede et par i et hĂžjere hus, vel nĂŠsten 1 meter hĂžje mure.
Der var ca 150 meter ned til vandkanten, da vi kom, og kun ca. 50 meter da vi forlod stranden et par timer senere. Vi havde glemt vores bĂžger, og kunne sĂ„ bare ligge og âkede os i hinandens selskabâ, hvilket foregik i ivrige diskussioner om fransk kultur contra dansk kultur âŠ. et emne, som vi aldrig bliver fĂŠrdige med. Parret ved siden af havde medbragt en transistor og skulle Ă„benbart fĂžlge med i en radioudsendelse, hvilket vi sĂ„ ogsĂ„, pĂ„ grund af lydstyrken, var tvunget til. Ligeledes var vi ogsĂ„ tvunget til at dele deres smĂžger med dem, eller i hvert fald rĂžgen fra smĂžgerne.
Da vi havde overstÄet diskussionerne, droppede vi det videre strandliv og cyklede videre rundt om Portes en Ré, og endte efter en kort tur inde i centrum af byen.
Her ville vi gĂžre indkĂžb hos en slagter, men han lukkede aldrig op for butikken, til trods for at vores forespĂžrgsler i forskellige nabo-butikker angav at han burde have Ă„ben. Der var nu delte meninger, bl.a. sagde kiosk-damen, at han burde Ă„bne kl. 17:30, hvorimod kĂžbmanden sagde 18:00, men da vi forlod byen kl. 18:30, havde han stadig ikke Ă„bnet.
I stedet for kÞbte vi 5 habaneros hos kÞbmanden. Hans butik mÄ vÊre verdens mindste kÞbmandsbutik, for der kunne kun gÄ én person ad gangen igennem de smalle passager i butikken. Og man skulle passe pÄ ikke at rage noget ned fra de fyldte hylder. Vi gik nu kun lige indenfor dÞren, hvor ogsÄ kasseapparatet stod, for Kirsten havde en rygsÊk pÄ, og med den kunne hun i hvert fald ikke vende sig, hvis hun gik videre ind i den smalle gang.
KĂžbmanden grinte af os, da han udleverede de 5 habaneros, âTrĂšs fortes !!â. Vi fik en snak med ham om disse chilier, som hernede hedder piments fortes. Han kunne ikke forstĂ„, at vi kunne lide dem. Hvorfor han sĂ„ havde en kel kasse fyldt, forstod vi til gengĂŠld ikke, men der kommer mĂ„ske flere skĂžre danskere forbi hans butik end os.
Hjemme igen stod den pÄ ChÚvre chaud + salat(incl. stÊrk chili) + alskens andre ting og dertil CÎtes du Rhone, Rasteau 2012, nam-nam.
Vi tilbagelagde nĂŠsten 16 kilometer pĂ„ de nylejede cykler. Kâs en alm. dame-model og min med et bredt styr som pĂ„ en Harley-Davidson og med meget brede dĂŠk, som pĂ„ en mountain-bike. Jeg skal bare lige have et rygmĂŠrke pĂ„ og mĂ„ske ogsĂ„ en lĂŠderjakke, sĂ„ skal I se folk fĂ„ respekt, nĂ„r jeg kommer susendeâŠ. men jeg cyklede kun med bar overkrop, sĂ„ folk nĂžjedes med at grine !
01.09.2015, Airotel la Plage
âVuffeli-vovâ
âViens !, Viens-la !, Viens-ici !, ArrĂȘtes !, DĂ©pĂȘche-toi !, Aller !, Va tâen !, BientĂŽt !â.
Ja, den gamle nabokone bruger mange smÄ korte sÊtninger, nÄr hun hÞjlydt skÊlder ud pÄ den lille puddel inde ved siden af, og jeg fÄr lÊrt bÞjningen af flere verber i imperativ ental.
SÄ snart den hÞrer den mindste nye lyd i omrÄdet, gÞer den, og for lidt siden kom vores 2 franske genboer cyklende hen til deres vogn pÄ 2 nylejede cykler. Det var nok til at forstyrre den, til trods for at de har boet her i adskillige dage.
NĂ„r hun sĂ„ har remset hele ordforrĂ„det op indtil flere gange, og derefter til sidst klappet hunden, tier den, og der falder ro over lejren igenâŠâŠ en kort tid, og sĂ„ starter det hele forfra.
âTout seul Ă la maison ?"
Det giver en ekstra kolorit pÄ naboskabet, det med hunden, men det er dog ikke sÄ sjovt, isÊr ikke for hunden, nÄr den gamle kone forlader vognen for at gÄ pÄ besÞg hos sÞsteren, som bor ovre i den anden ende af lejren. SÄ lader hun minsandten det lille krÊ vÊre alene hjemme, og det synes den bare ikke om. SÄ snart hun er uden for hÞrlig rÊkkevidde, begynder den at gÞ, og det bliver den ved med, lige indtil den falder i sÞvn af udmattelse. SÄ sover den 10-15 minutter, inden den sÄ starter forfra med sit vov-vov, ja sÄdan hedder det ogsÄ pÄ fransk. Den er virkelig ked af det, og hvorfor hun ikke tager hunden med, er underligt, men mÄske sÞsteren ikke synes om at fÄ hundebesÞg ovre hos sig.
SĂ„ nĂ„r jeg da sidder pĂ„ morgen-terrassen og forsĂžger at lĂŠse avisen âSud-Ouestâ, mĂ„ jeg koncentrere mig ihĂŠrdigt i de 10-15 minutter, hvor der er ro.
Det har blÊst igen i nat, og ligeledes har det regnet. Men her i formiddag er der fuld sol, og heldigvis er luften nu blevet renset og er helt frisk igen. Der er nok 25 grader pÄ terrassen nu.
Vi var(isÊr jeg) noget trÊtte efter en cykeltur pÄ lidt over 35 kilometer med byen Loix som mÄl.
Det var en utrolig dejlig dag med fuld sol og 25 graders varme. Jeg mÄtte tage min T-shirt pÄ ret hurtigt for at undgÄ den varme sol.
Og det gik bare over stok og sten i starten med vinden nordfra lige i ryggen, sÄ da vi stod i Loix ved havnen, var benene stadig i god orden, men da rÚ-turen begyndte, kunne jeg godt mÊrke, at det havde tÊret noget pÄ mine resterende ressourcer af krÊfter.
Jeg fik fotograferet en del hejrer(Herons) ude i de mange âMaraisâ, selvom mange af dem er meget sky, og flyver bort sĂ„ snart man stĂ„r af cyklen. De er sĂŠrdeles svĂŠre at fĂ„ i fokus uden en god zoom-linse.
03.09.2015, Airotel la Plage
Det lykkedes at fĂ„ gang i gas-grillen i aftes, men ikke uden hjĂŠlp fra den flinke âTEAMâ- medarbejder. Jeg mĂ„tte sande overfor ham âJe suis un fou !â, idet jeg ikke vidste, hvor man skulle tĂŠnde for gassen, eller hvor man skulle placere fiskene. Ja, i starten kunne jeg nĂŠsten heller ikke Ă„bne for gassen, og jeg troede faktisk ikke, at der var mere gas pĂ„ beholderen.
Men det endte med at sÄvel sardinerne som makrellerne blev grillet helt tilpas.
04.09.2015, Airotel la Plage
Cykeltur pÄ 20 km., noch einmal !
Endelig fandt vi stranden med det sjove navn âLa Trousse Chemiseâ. Vi cyklede igennem kilometer-lange forstĂŠder af lutter hvide et-plans huse med grĂžnne skodder. Les Portes fylder mere i omkreds, end man lige tror. Og det skyldes selvfĂžlgelig at man kun mĂ„ bygge i eet plan. Ingen hĂžjhuse, ingen 2-plans villaer, ingen hotellerâŠ. dog sĂ„ vi et enkelt, men kun i eet plan.
FĂžrst pĂ„ dagen tog vi ind til byen St. Clement des Baleines for at besĂžge Christophe Penot, âMultiservices-informatiqueâ. Jeg havde emailet med ham i gĂ„r, og han havde svaret tilbage at han muligvis havde en adapter til pc-en.
Han var en ung fyr, mĂ„ske 30 Ă„r, men ikke af sĂ„ mange ord. Han fandt fluks en Logitech universal-oplader, som indeholdt 17 forskellige tilslutnings-muligheder, og efter at have afprĂžvet 5 â 6 stykker af dem, fandt han den rette. De 16 Ăžvrige, som hĂžrer til pakken, fĂ„r jeg sandsynligvis aldrig brug for. Formedelst 50 euro. SĂ„ nu kan jeg skrive digitalt pĂ„ livet lĂžs, og opdatere regneark og hjemmesider, og indlĂŠse fotos osv.
05.09.2015, Airotel la Plage
Det er skĂžnt at cykle igennem skoven Le Foret de Lizay. Det dufter af fyrretrĂŠ overalt og der er fyldt med skĂžnne pletter inde i skoven ved siden af den brede beton-cykelsti. Nogle af fyrretrĂŠerne er âangrebetâ af en snylteplante, som kravler op ad stammen og danner en pyramideform af grĂžnne blade, efterhĂ„nden som den fĂ„r sig kravlet lĂŠngere op. Det er nok en slags vedbend.
SÄledes tilbagelÊgges ca. 3-4 km. inden vi nÄr til La RiviÚre, som er en ganske lille forstad til Les Portes en Ré.
Herfra gÄr det sÄ op mod kystlinien ved Pointe Lizay, hvor man kan forlade cykelstien, hvis man vil til stranden eller fortsÊtte ind til Portes en Ré.
Nu stÄr den gamle nabokone minsandten ovre i vognen og skÊlder ud pÄ den stakkels hund igen. Hun anvender de sÊdvanlige og efterhÄnden ret kendte korte sÊtninger, og hendes stemme er den sÊdvanlige hÊse.
Det underlige denne gang er bare, at hunden ikke siger noget som helst. Ikke engang et lille bjĂŠf. Ja, vi har nĂŠsten ikke hĂžrt noget til den i dag.
Hun Þver sig mÄske bare i opdragelse af den lille hund, og det skal alle de omkringboende naboer selvfÞlgelig vide.
Aftensmad: Poulet cuisses grillées.
06.09.2015, Airotel la Plage
Igen en âslapperâ med en fredelig formiddag i lejren og en eftermiddagstur til Pointe de Lizay. Og dog, efter Lizay tog vi ind omkring Portes en RĂ©, hvor K siden sidste sĂžndag har kredset omkring en butik med flotte bluser, og nu ville hun absolut slĂ„ til.
Jeg stod udenfor butikken og holdt Ăžje med cyklerne, alt imedens hun prĂžvede inde i butikken. Jeg overvĂŠrede i pausen et lille intermezzo med âLe boucherâ, slagteren, ovre pĂ„ den anden side af gaden, hvor han stod og passiarede med et ĂŠgtepar, som tydeligvis var pĂ„ turist-visit(manden stod med et kamera med langt zoom-objektiv hĂŠngende om halsen og helt ned pĂ„ maven).
Jeg kunne tydeligt hĂžre, at de spurgte ham om vej, og den flinke slagter begyndte nu at pege mod bĂ„de Ăžst og vest, alt imedens han talte og talte. For mig lĂžd det som om han viste dem vej til bĂ„de det ene og det andet sted. Han talte mange gange om veje til hĂžjre og venstre og rundkĂžrsler og ligeud ad landevejen og op og ned ad strĂŠder og andre veje. Gad vide hvor han viste dem henâŠ. Men det endte da med, efter ca. 10 minutter, at ĂŠgteparret sagde pĂŠnt farvel til slagteren, og de havde formentlig nu overblik over ruten.
Kirsten var i mellemtiden kommet ud af tĂžjforretningen medbringende en lille brun papirspose i den ene hĂ„nd. Men hun var ikke nĂ„et helt hen til cyklerne, da ekspedienten kom ilende i hĂŠlene af hende, alt imedens han hastigt kiggede pĂ„ den hvide bluse, som hun bar i den anden hĂ„nd EfterhĂ„nden var han nĂ„et helt op pĂ„ siden af hende, og skyndsomst halede han fat i blusen for at kigge pĂ„ et eller andet kendetegn, hvorefter han blev helt rĂžd i hovedet samtidig med at han fremstammede âPardonâŠ. Excusez moi⊠!â
Kirsten svarede ham âIt doesnât matter !â
Endnu rĂždere i hovedet svarede den unge ekspedient âCâest fin du jour, et je suis fatiguĂ© !â.
Kirsten sagde sĂ„ til slut :âIt doesnât matter, I understand youâŠ..â.
Ekspedienten havde tydeligvis mistÊnkt Kirsten for at have taget nok en bluse med ud af butikken ud over den, som hun nok sÄ pÊnt havde betalt 50 euro for.
Jeg kan godt forstÄ at den stakkels butiksbestyrer blev rÞd i hovedet⊠det fjols, han skulle have holdt bedre Þje i butikken, hvad Kirsten havde pÄ, da hun kom ind i butikken, og hvad hun havde pÄ da hun gik ind i prÞverummet, og hvor meget hun havde med derinde, og hvad hun havde med ud.
NÄ, pyt, det er heller ikke let at vÊre butiksbestyrer i Frankrig, og hans opfÞrsel kunne tyde pÄ at han nok tit er ude for den slags ugerninger, som han i dette tilfÊlde havde Kirsten uretmÊssigt mistÊnkt for.
Tja, pÄ ca. et kvarter, havde jeg overvÊret 2 smÄ hÊndelser, som ved nÊrmere eftertanke kan blive til et par smÄ historier fra den franske hverdag i en lille turistby.
Vi valgte en stĂžrre omvej hjem, og den gik ud over en stor del af Marais-omrĂ„det her pĂ„ nordĂžen, og vi sĂ„ adskillige Herons(hejrer) og andre sjove fugle, og i mange Maraisâer var de begyndt pĂ„ hĂžsten, hvilket tydeligt fremgik af de hĂžje hvide bunker af flot havsalt.
07.09.2015, Airotel la Plage
Og sÄ er det Valdemars allerfÞrste fÞdselsdag i dag, tillykke !
Vi har lige her til middag indsunget fĂždselsdagssangen tostemmigt pĂ„ Leaâs telefonsvarer.
Dagens plan, cykeltur til St. Martin en Ré, en tur pÄ over 20 km. hver vej ?
Sidste nyt: vi er igen online og har fĂ„et strĂžm pĂ„ pcâen !
Ja, fÞrst i dag er jeg blevet fÊrdig med stoffet til udgivelse pÄ hjemmesiden.
08.09.2015, Airotel la Plage
Valdemar 1 Är + 1 dag i dag ! Tillykke ! Ja, som tiden dog gÄr.
Igen en cykeltur pÄ 14 kilometer. Denne gang til fiskehandler, slagter og kÞbmand i Portes en Ré, og derefter hjem over Les Marais, hvor jeg fik optaget en del video-sekvenser med K pÄ cyklen i fuldt fart igennem terrÊnet. Ligeledes tog jeg ogsÄ nogle scener igennem FÎret Domaniale de Lizay.
EfterhÄnden har vi vel snart cyklet en hel Tour de Ré, men jeg skal lige have sammentalt alle turene pÄ Endomondo, inden jeg har det endelige tal. Mine ben siger omkring 200 kilometer, men sandheden er nok et tal noget mindre.
OK, tallet er prÊcis 142 kilometer, men der mangler et par smÄture, sÄ tallet er nok reelt = 150 kilometer pÄ 9 dage, hvilket er et dags-gennemsnit pÄ ca. 17 km.
K taler igen om en prolongering af opholdet her, denne gang dog kun for en enkelt dag, sÄledes at vi tager af sted pÄ fredag den 11. september.
Kl. 19:23
Vi har prolongeret til pÄ fredag og har dermed stadig 2 hele dage tilbage her.
Vi er nÊsten lige kommet hjem fra en tur pÄ cykel hen til fyrtÄrnet, som vi entrede helt op til toppen ad de 257 trin. Heroppefra var der en formidabel udsigt i det meget klare vejr. Jeg mener at kunne se broen nede mod sydÞst, og i samme retning var byen La Rochelle ovre pÄ fastlandet ganske tydelig.
Sardinerne, 18 i alt, har jeg lige renset og gjort klar til grillen, og K lÊgger sidste hÄnd pÄ klargÞringen.
Siden hun har opdaget gas-grillens lyksaligheder, har hun ikke vÊret til at rykke vÊk fra det hjÞrne pÄ terrassen, hvor den stÄr, og jeg er nu blevet forvist til andre gÞremÄl inde i kÞkkenet.
Alt skal grilles, selv et stykke brĂžd om morgenen eller en sandwich til frokost.
SÄ den har selvfÞlgelig stÄet pÄ grillmad hver aften, siden vi fandt ud af at tÊnde den.
Som sagt sardiner, men ogsÄ andre fisk har vi prÞvet, og brochettes(grillspyd), skinke i flere varianter, kartofler, tomater, courgetter, peberfrugter, chili, ja, alt bliver grillet.
Den er ogsÄ smart indrettet. PÄ Þverste etage er der 2 kogeplader, og man kan placere sÄvel en gryde som en pande. SÄ kan man koge kartofler eller stege pÄ panden samtidig med at man pÄ etagen nedenunder har selve grill-risten. Og allernederst, i bunden, er en slags varmeskab/-hylde, hvor man kan sÊtte tingene fra, nÄr de er fÊrdige, men stadig i varmen fra grillen.
K er rent ud sagt fyr og flamme for at vi mÄ have sÄdan en tingest, nÄr vi kommer hjem til DK igen.
Jeg siger bare: âDet er ren gas !â.
Nu sidder hun minsandten og spiser kage igen. Denne er godt nok ikke grillet. At hun kan. Vi har lige spist frokost, salat, tun-sandwich og ost til dessert. Og alligevel kan hun konsumere en kage. Det er nok den fra la boulangerie i Ars-en-Ré i gÄr, hvor hun var inde at handle flere gange, medens jeg sad og solede mig pÄ en bÊnk overfor kirken, ligesom mange andre pensionister.
09.09.2015, Airotel la Plage
Den gamle franske nabokone gÄr og nynner inde ved siden af. Det er en kendt Charles Aznavour melodi.
Den anden dag stĂždte vi pĂ„ et ungt par, som gik og sang for sig selv pĂ„ gaden, noget lavmĂŠlt, men jeg kunne alligevel godt hĂžre at det drejede sig om âEt pourtantâŠâ, igen Aznavour.
Og senere i samme by, stÞdte vi pÄ en hel flok af mennesker, som alle gik og sang pÄ vej hjem fra stranden. Det er igen en afspejling af god fransk kultur.
Og stadig bliver vi hilst pĂ„ gaden med et âBonjourâ eller âBonsoirâ. Og det lyder fra sĂ„vel bĂžrn, unge og ĂŠldre, som man mĂžder pĂ„ sin vej, alle er de hĂžflige.
Vi sidder i 25 grader og koger pÄ terrassen. Dog sÞrger en nordÞstlig dejlig vind for at vi ikke koger over. Her om eftermiddagen plejer vinden at falde en del, sÄ vi mÄ hellere se at komme videre med dagsplanen. Jeg har fÄet indlÊst de 23 video-sekvenser fra cykelturen i gÄr, og nu skal de bare redigeres, nÄr vi engang kommer hjem. Bagefter har jeg opladet kameraet pÄ ny, sÄ vi er faktisk klar til en ny ekspedition.
Igen pÄ stranden, men kun for en times tid, og stadig i godt vejr. Vinden er lun og varm og der er igen 25 grader i dag. Vi har i det hele taget vÊret heldige med vejret her pÄ Þen. Lige siden ankomsten den 29. august har solen skinnet, dog ikke om natten, men sÄ har fyrtÄrnet, Phare de Baleines, til gengÊld strÄlet ud over det natlige landskab.
I dag optog jeg igen en cykel-sekvens med K i centrum som cyklist igennem en del af landskabet pÄ nord-Þen. FÞrst igennem FÎrÚt de Lizay og derefter igennem det mere spÊndende landskab ude i marais-omrÄdet, hvor der indvindes salt fra de mange bassiner.
Hun havde i anledning af denne video-optagelse ifÞrt sig sin fine kjole og den nyindkÞbte hvid skjorte-bluse til Êre for fotografen. Men optagelserne blev ogsÄ gode, og hun har gennemgÄet denne casting til ug.
Boeuf haché og Habaneros !! uuhhh, det er stÊrke sager, men vi overlevede.
10.09.2015, Airotel la Plage
Sidste dag, og nu skal der pakkes. Det bliver i 25 graders varme, som der er lovet i dag.
kl. 18:00
Cyklerne er afleveret efter den allersidste cykeltur pÄ 14 kilometer i eftermiddags. SydpÄ via St. Clement, og derefter ÞstpÄ og nordpÄ i Marais-omrÄdet, indkÞb i Carrefour i Portes og derefter bagom byen og retur til lejren via skovstien.
Vi har haft cyklerne i 10 dage og har cyklet i alt 170 kilometer, hvilket betyder 17 kilometer pr. dag i gennemsnit. Og det kan mÊrkes i sÄvel lÄr som i ben.
Nu har vi i 12 dage troet at de gamle inde ved siden af var et Êgtepar. Dog har vi ikke hÞrt sÄ meget til manden, men alligevel en gang imellem har hans stemme vÊret tydelig at hÞre.
FĂžrst nu har vi fundet ud af, at âmandenâ er konens sĂžster, som vi har hilst pĂ„ sĂ„ mange gange, nĂ„r hun regelmĂŠssigt har gĂ„et forbi vores vogn. Hun har bare sĂ„ dyb en stemme, at det lyder som en mand, og de 2 sĂžstre kan Ă„benbart tale sĂ„ meget, sĂ„ man sommetider tror, at der er 3 personer tilstede.
Vi har aldrig fÄet hilst pÄ vores gamle nabo-kone, og det skyldes primÊrt at hun ikke bevÊger sig sÄ meget udenfor sit omrÄde, og at hendes vogn er skjult bag nogle stÞrre buske.
NÄr hun et par gange har forladt vognen for at besÞge sÞsteren ovre i den anden ende af lejren, er det ikke lykkedes for os at komme til at hilse pÄ hende.
âŠ.efter gĂ„turen ud til fyret sidst pĂ„ aftenen, stĂždte vi pĂ„ vores genboer pĂ„ vej hjem igennem lejren, og vi fulgtes med dem det sidste stykke hen til vognen.
Her stod vi sÄ udenfor og snakkede, og lige pludselig var det blevet helt mÞrkt men ogsÄ for sent til at invitere dem indenfor.
âDe er fra Ribeauville, og er her pĂ„ pladsen for 2. gang, men til nĂŠste Ă„r vil de bo i Couarde, da der er bedre forhold til at fiske. Manden er ivrig lystfisker.
Han er 58 og hun er 47, og arbejder i Colmar. De gÄr pÄ pension som 62-Ärige.
De har ogsÄ ofte vÊret ved Middelhavet pÄ ferie, men aldrig i juli eller august, hvor der er alt for mange mennesker. Og det gÊlder ogsÄ Þen her i disse 2 mÄneder.
Det er stadig utroligt anstrengende at snakke fransk hele tiden. De smÄ, efterhÄnden meget grÄ hjerneceller, bliver trÊtte af den megen koncentration.
RĂ©-kapitulation
1) Salt
Her pÄ Ile de Ré er de i gang med salthÞsten. Den foregÄr pÄ den nordlige del af Þen, hvor landskabet er meget fladt. PÄ vestsiden ud mod Atlanterhavet er der bygget hÞje diger ud, men pÄ Þstsiden over mod fastlandet er der ingen diger. Herfra ledes der havvand, via kanaler, ind i utallige bassiner af forskellige stÞrrelse. Disse bassiner ligger spredt over hele den nordlige del af Þen.
NÄr der skal hÞstes, bliver bassinet opdelt i smÄ damme, adskilt af ler-volde. I disse smÄ damme vil solen efterhÄnden i lÞbet af sommeren fÄ saltet til at krystallisere og lÊgge sig pÄ bunden. Og lige prÊcis i september har man travlt med at hÞste saltet. Dette foregÄr med hÄndkraft ved at trÊkke en slags rive hen over bunden for derved at fÄ saltet revet ind til kanten. PÄ kanten kan man sÄ efterhÄnden se en bunke salt blive stÞrre og stÞrre for hver dag, indtil den bringes videre hen i en endnu stÞrre bunke, som er dÊkket til med en presenning.
Vi kĂžbte salt âved stalddĂžrenâ for 1 euro. Og vi fik 1 kilo salt helt rĂ„ og uraffineret . Âœ kilo âgros selâ og Âœ kilo âFleur de selâ, hvor fĂžrstnĂŠvnte er af en grov, storkornet kvalitet og grĂ„ i farven. Fleur de sel er til gengĂŠld helt hvidt og mindre grovkornet. Det er den fĂžrste del af hĂžsten, der giver den hvide fine kvalitet.
Saltet fra Ile de RĂ© sĂŠlges i hele verden, og ca. 60 producenter producerer omkring 3000 tons salt om Ă„ret.
2) Cykelture
Vi har cyklet 170 kilometer pÄ 10 dage i alt, nÄr vi sammentÊller de ture, som vi har registreret pÄ Endomondo. Fordelt pÄ en del smÄture men ogsÄ nogle lÊngere ture. Den lÊngste tur var pÄ 35 kilometer og den korteste et par kilometer.
Ja, cyklerne har stÄet for tur, og bilen har kun vÊret pÄ en eneste tur i lÞbet af de 13 dage, som opholdet har varet.
Og det er let at cykle pÄ Þen. Cykelstierne er i en virkelig god stand, og der er tydelige afmÊrkninger til alle destinationer. Men det er populÊrt at cykle her, sÄ man er ikke alene pÄ cykelstierne nogen steder. Ligesom derhjemme kommer der af og til nogle susende i fuld fart, og andre gange kommer de modkÞrende cyklende 2 ved siden af hinanden.
Kommer man uden for cykelstierne og befinder sig pÄ en landevej, behÞver man ikke vÊre nervÞs for biltrafikken, sÄ lÊnge man overholder reglerne. Der er en utrolig respekt for cyklisterne, og bilerne holder rask vÊk tilbage for cyklisterne.
3) Tidevand
Her pÄ nordÞen skiftes der mellem hÞjvande og lavvande 2 gange i dÞgnet.
IfÞlge en tidevandstabel kan man lÊse forskellene pÄ hÞj-/lav-vande, og disse forskelle er meget afhÊngigt af, hvor man befinder sig. Tidspunkterne skifter hver dag, selv pÄ det samme sted, sÄledes at man ikke kan regne med noget system i tingene, men hele tiden mÄ ty til den officielle tabel, hvis man vil opleve fÊnomenet.
NÄr lavvandet indtrÊder kan man se ganske almindelige mennesker gÄ og samle muslinger, Þsters og snegle fra den blottede havbund, og det foregÄr sommetider sÄ langt ude pÄ det tÞrlagte hav, at de er svÊre at fÄ Þje pÄ med det blotte Þje.
Andre steder kan man se professionelle Ăžsters-opdrĂŠttere rĂžgte âgarnâ. Der anvendes en traktor til at bringe redskaber og materiel ud og ind.
4) Flora og fauna pÄ Ile de Ré
At klimaet her pÄ Þen er meget mildt, afspejles i de mange vÊkster, som vi normalt kun mÞder ved Middelhavet. Det er primÊrt palmer og agaver, som bevidner det milde klima. Men ogsÄ cikader kan man hÞre i de lune aftener.
I de mange vand-bassiner med havvand pÄ Þen er der et stÞrre dyre- og fugle-liv. Og smÄfisk er der ogsÄ i bassiner og kanaler. Overalt ser man bl.a. hejrer gÄ rundt og finde forskellige ting i vandet. Enten gÄr eller lÞber de af sted i vandet, alt imedens de regelmÊssigt hapser noget med det lange nÊb, eller ogsÄ stÄr de totalt stille, inden de pludselig lynhurtigt stikker det lange nÊb ned i vandet efter bytte.
5) Husene pÄ Ile de Ré
âLes maisons blanches en Ile de RĂ©â.
I alle de byer, vi hidtil har besĂžgt, er sĂŠrprĂŠget at alle huse er hvide og i eet plan. Derudover er de alle gemt, ikke bag hĂŠkke som derhjemme, men bag hvide mure i samme hĂžjde som en hĂŠk.
Alle er med skodder i en grÞn eller blÄ nuance, me ellers ligner husene ikke hinanden. De er bygget vidt forskellige.
Og nu rĂ©-tur til fastlandetâŠ.
Medoc/Bordeaux
11.09.2015, Soulac-sur-MĂšr
Klokken er 17:55, og vi er ved at installere os i vores âhjemâ for de nĂŠste 7 dage. Det ligger i Soulac-sur-MĂšr pĂ„ sydsiden af Gironde floden. Camping pladsen vender ud mod havet, som her er Biscay-bugten.
Vi sejlede over udmundingen af Gironde floden fra nordsiden, hvor byen Royan ligger, til La Pointe de Grave pĂ„ sydsiden, en sejltur pĂ„ nĂŠsten Âœ time og med 1Âœ times ventetid ved havnen i Royan.
Vi har kun kÞrt lidt over 130 kilometer fra vores campingplads pÄ Ile de Ré og hertil. Havde vi valgt landevejen nedenom Bordeaux, havde vi haft en kÞretur pÄ 300 kilometer. Men vi blev sÄ til gengÊld ogsÄ 30 euro fattigere ved sejlturen.
Ovre i bilkĂžen pĂ„ havnen i Royan, blev jeg pludselig antastet af en tysker, som ville spĂžrge mig om jeg vidste hvor mange biler fĂŠrgen kunne tage med. Han holdt i sin mobilhome et par biler bag os, og han var nervĂžs for om fĂŠrgen ikke kunne tage sĂ„ mange biler. Han vidste til gengĂŠld at afgangen var kl. 15:45, men ĂŠrgrede sig over, at han ikke var ankommet noget fĂžr. Vi holdt i en lang rĂŠkke ned til betalingsslusen, som fĂžrst ville blive Ă„bnet Âœ time inden afgang. Vi kunne ikke se nogen som helst fĂŠrge nogen steder, og det ville da blive spĂŠndende at se, hvor mange der kunne vĂŠre med. NĂŠste fĂŠrgeafgang var nemlig 17:30, sĂ„ vi skulle helst kunne komme med 15:45.
Han og konen var fra Hamburg, og han fortalte om, hvor billigt de forelÞbig havde ferieret undervejs igennem Tyskland og Frankrig hertil. De boede kun pÄ pit-stops eller pÄ rastepladser eller andre gratis overnatningssteder, sÄ hidtil havde det ikke kostet dem 1 cent at overnatte.
Og de havde kun kÞrt ad landeveje i Frankrig, og havde dermed sparet afgifterne pÄ motorvejsnettet.
Senere talte vi ogsÄ med hans kone, og hun beklagede sig over, hvor fÄ penge pensionisterne i Tyskland havde. Man kan ikke leve af en enkelt pension(als Rentner)⊠men nÄr man er to, gÄr det.
De havde turneret overalt i Europa, bÄde Þst og vest, og bagpÄ deres Êldre udgave af en mobilhome var der klistret nationalitetsmÊrker fra sÄvel Sovjet som Kazakstan og Ukraine.
Lige nu skulle turen gÄ til Arcachon og derefter videre til Portugal, inden de skulle vÊre hjemme igen i starten af oktober.
Hun talte om et godt sted i Ăžsttyskland, âGörlitzâ, og vi fandt ikke helt ud af, hvor det var, men det mĂ„ vi undersĂžge senere.
12.09.2015, Soulac-sur-MĂšr
Dagen og aftenen er forlÞbet stille og roligt med et par cykelture, som vi har skiftedes til at foretage pÄ den ene cykel, som vi forelÞbig har lejet.
Aftensmad kl. 21:30, hvor vi konsumerede en pizza âĂ emporterâ nede fra âles commercesâ, og det var verdens ringeste pizza til 10,20 euro. At vi da kan lade os snyde sĂ„dan ?
Jeg glĂŠder mig til at komme hjem til Leoâs pizzaâer i Thisted(pizzeriaet hedder âO Sole Mioâ, og kan varmt anbefales), hvor vi kun betaler ca. 7 euro for den mange-dobbelt gode kvalitet. Men Leo er ogsĂ„ indfĂždt italiener.
13.09.2015, Soulac-sur-MĂšr
En uheldig dato, og ganske rigtigt, det har regnet hele dagen, dog med et enkelt ophold ved 18-tiden, hvor jeg sÄ cyklede hen til kÞbmanden efter et par nÞdvendige varer.
Ca. 5 minutters indkÞb i butikken hvorefter jeg var og oppe pÄ cyklen igen. Men ikke sÄ snart var jeg kommet 100 meter hen ad vejen, da det startede med et veritabelt skybrud. Jeg besluttede at fortsÊtte cykelturen, totalt gennemblÞdt pÄ et Þjeblik, og det sidste stykke vej fÞltes som at vÊre ude pÄ en vandcykel, ja det var lige fÞr, jeg skulle have svÞmmet det sidste stykke vej.
Men det skal sÄ siges at det har vÊret vores fÞrste regnvejrsdag pÄ denne ferie, bortset fra dagen, da vi tog hjemmefra LÞgten, og sÄ lige en enkelt aften oppe ved Loire floden.
Jeg var oppe i receptionen i dag for at forhĂžre mig om det manglende wifi-net i huset, âNon, il nây-a pas wifi aux maisons !â, lĂžd svaret, âMais aux commerces !â
Jo tak, sikkenâ et kommers.
Vi er altsÄ kommet sÄ langt ud sydvestpÄ, at wi-fi-nettet er nÊsten ude af syne. SÄ med hensyn til opdatering af munk1.dk er vi nu igen bagud.
Denne egn af Frankrig er at sammenligne med det vilde vesten i gamle dage, fuldstĂŠndig uciviliseret.
Jeg har fÄet arrangeret alle fotos fra Ile de Ré i korrekt orden til brug for upload til munk1.dk, og jeg har ogsÄ fÄet mere styr pÄ den tilhÞrende tekst i dag, sÄ nu skal vi bare ud for at finde et land med wi-fi.
Arraignées(edderkopper).
I nat hĂžrte jeg pludselig K rende rundt i huset. âHvad laver du ?â. âJeg fanger edderkopperâ
Jeg troede fÞrst, at hun gik i sÞvne, men nej, den var god nok. Hun gik rundt med et glas, og forsÞgte flere gange at lÊgge det ned over edderkoppen, som ilede hen over gulvet. Derefter et postkort ind under glasset, og haps⊠sÄ er edderkoppen fanget. Og bagefter skulle hun absolut lÄse hoveddÞren op for at lukke det lille udyr ud i den fri natur igen. Den skulle ikke bare smides af lige udenfor dÞren, nej, hun gik helt ud over terrassen og ned i grÊsset i det totale mÞrke, inden hun tÞmte indholdet af glasset.
Hun er oppe pÄ en fangst af 4 edderkopper nu. Godt at hun ikke lider af araknofobi, men hun mindes formodentlig dengang i HyÚres for mange Är siden, da hun havde fÄet et par meget store hÊvelser pÄ den ene arm, og vi tÊnkte pÄ at sÞge lÊge, da lejrchefen mente at der var tale om et bid af en edderkop. Vi kom nu aldrig til lÊgen, og der var formodentlig bare tale om en speciel ondartet mygge-plage pÄ det sted.
14.09.2015, Soulac-sur-MĂšr
Igen regn til morgen, men det ser ud til at hĂžre op inden middag.
Det har blÊst hele natten, og fyrrekogler er faldet ned overalt og 20 centimeter lange fyrrenÄle er drysset ned pÄ terrassen. Vi agter os en smut til Montalivet-les-Bains for at kigge pÄ den nÊrmeste by sydpÄ ved havet.
Vi har efterhĂ„nden besluttet at nĂžjes med 7 dage her, og sĂ„ tage til Bordeaux eller AngoulĂšme pĂ„ fredag for en overnatning, hvor vi sĂ„ ogsĂ„ kan mĂždes med Jette og Graham. De skal efter planen deltage i et âOld car raceâ i deres gamle Austin-Healey nĂŠste weekend. De skal kĂžre med biltoget fra Hamburg til Mulhouse, og vil derefter kĂžre resten af vejen til AngoulĂšme i den gamle vogn.
Derefter tager vi en tur over til Serignan ved Middelhavet, en tur pÄ smÄ 500 kilometer ned over Toulouse.
Minsandten om ikke solen titter frem her kl. 11:15, hvor K er cyklet ned efter brÞd, men kan man nu stole pÄ det, altsÄ det med solen ?
Vi var i Montalivet-les-Bains i eftermiddags. Den sÄ nu noget gudsforladt ud, og vi kom aldrig ud af bilen der.
Derimod tog vi ind til byen, Soulac-sur-MĂšr, og parkerede midt i byen. Kirsten skulle have sendt alle sine postkort fra posthuset.
Vi gik derefter igennem den korte hovedgade og ned til strandpromenaden, som byen nok er berÞmt for. Men havet var i oprÞr og der var bÄde havgus og sand i luften, sÄ vi vendte hurtigt om.
Byerne her pÄ kysten har overstÄet hoved-sÊsonen, som absolut er juli og august, og der er kun pensionister og andre med god tid tilbage.
Det virker som om efterÄret allerede er kommet til Bordeaux, men det kan vel ikke passe, da vinhÞsten ikke ser ud til at vÊre helt startet endnu.
15.09.2015, Soulac-sur-MĂšr
Vi er stĂ„et op til regnvejr igen, og K har lige lĂŠst i vejrudsigten via 3G at det faktisk er det samme for resten af ugen. ĂžvâŠ.
Beslutningen om Serignan pÄ lÞrdag er enstemmigt vedtaget.
Kl. 20:22
Var pÄ sightseing i det gode Bordeaux-vinomrÄde pÄ sydsiden af floden i eftermiddags. Vi startede ud med St. Estephe, som ligger knapt 40 kilometer herfra, og derefter besÞgte vi Pauillac, hvor vi dog bare var nede omkring floden for sÄ at vende retur, da det regnede for meget.
Retur til lejren via et besĂžg i Carrefour i Lesparre Medoc.
I St. Estephe kĂžbte vi 2 flasker forhĂ„bentlig god rĂždvin. 1 flaske Cos Labory til 16 euro, og sĂ„ var det endda kun deres âSecond Wineâ. Og en flaske alm. St. Estephe til 13 euro. Og det var selvfĂžlgelig de billigste, vi kunne fĂ„ i den forretning. De fleste vine kostede mellem 50 og 100 euro.
Den samme forretning var vi inde i i 1988, altsĂ„ for 27 Ă„r siden, og ligeledes som dengang kĂžrte vi bagefter hen og sĂ„ de 2 berĂžmte slotte, Cos Labory og Cos dâEstournel, hvoraf det sidste er forfĂŠrdelig stort og flot med en prangende indgangsportal.
PÄ vejen til Pauillac sÄ vi det allerdyreste af alle slotte, nemlig Lafitte Rothschild, men om det er ligesÄ dyrt som Romanée Conti i Bourgogne, ved jeg dog ikke.
Aldeles spÊndende, at vÊre pÄ disse steder igen, og havde vi haft bedre vejr, kunne vi have brugt meget mere tid pÄ at besÞge vinslotte i grand cru klassen. Vi er heller ikke langt fra Pomerol, Sauterne, St. Emillion og Cognac ikke at forglemme. Overalt ser man kendte navne pÄ vin-slotte og vin-omrÄder.
Men vejret var desvÊrre ikke pÄ vores side, isÊr sidst pÄ turen da det regnede, og det var svÊrt at tage gode fotos.
Beslutningen om at drage herfra pÄ fredag er mere end eenstemmigt vedtaget, hvordan man sÄ end opgÞr det ?, og fredagen kan efterhÄnden ikke oprinde for hurtigt.
Nej, det er nu ikke helt rigtigt, for der er til gengĂŠld god tid til at lĂŠse bĂžger, og jeg er efterhĂ„nden kommet igennem halvdelen af Solsjenitsyn âKrĂŠftafdelingenâ bind 2. PĂ„ Ile de RĂ© fik jeg lĂŠst bind 1. En virkelig interessant bog, omend et noget dystert emne.
Kirsten er kommet godt i gang med âDinaâs bogâ af HerbjĂžrg Wassmo, som jeg har prakket hende pĂ„.
Nu stÄr den pÄ resterne fra i gÄr af Poulet rÎti, salat og andet godt tilbehÞr.
16.09.2015, Soulac-sur-MĂšr
Det regner minsandten i dag ! og det i stride strÞmme, sÄ vi kan ikke gÞre os forhÄbninger om at komme udenfor i dag. Ja, vi kan vel nÊsten ikke komme ned for at handle.
Vi taler om at afbryde opholdet og tage herfra i morgen.
17.09.2015, Soulac-sur-MĂšr
Kl. 13:03
Sidder henne i Cyberspace-bixen for at opdatere munk1.dk. Jeg har kĂžbt en dagsbillet, og forventer at kunne bliver fĂŠrdig med beretningen om Ile de RĂ© i dag, incl. fotos.
Undskyld kĂŠre dagbog, jeg glemte at indlede med âĂv, regnvejr igen i dag !â.
18.09.2015, Soulac-sur-MĂšr
Farvel Medoc og Bordeaux..⊠og det regner stadig, men nu mÄ det vÊre slut med vores deltagelse i lÞjerne, for pÄ Middelhavskysten siger vejrudsigten fuld sol og mange flere varmegrader !
Farvel Medoc og Bordeaux, vi ses nok en anden gang doââŠ
Serignan
18.09.2015, Hotel Las Cigalas, Villeneuve-LĂšs-BĂ©ziers
Kl. 19:00
Vi ankom til âLe Serignan Plage Campingâ kl. 18:00, godt 2 timer forsinket i forhold til dagens planer.
Vest for Narbonne fik vi en GPS-melding om en ulykke forude i vores retning, og at der var en kÞ pÄ 10 kilometer, og dermed den lÊngste kÞ hidtil pÄ denne tur.
Vi havde ikke pĂ„ forhĂ„nd booket campingplads, og det endte med at vi ikke kunne fĂ„ plads fra i dag. Hverken pĂ„ âLe Serignan Plage Campingâ eller nogen af de tilstĂždende pladser, hvoraf en er for naturister, kunne de hjĂŠlpe os.
Men fra i morgen var der heldigvis plads, sĂ„ vi bookede 1 uges camping pĂ„ âLe Serignan Plage Campingâ. Og vi var sĂ„ heldige, at den flinke pige i receptionen kunne anbefale os et lille hotel oppe i Villeneuve-lĂšs-BĂ©ziers, hvor hun selv boede.
Denne by kender vi i forvejen, og har besĂžgt den adskillige gange pĂ„ cykeltur langs âCanal du Midiâ.
Og det med hotellet lykkedes heldigvis.
For et kvarters tid siden har vi checket ind pĂ„ hotel âLas Cigalasâ i Villeneuve-LĂšs-BĂ©ziers.
âAnsâŠ., AnsâŠ.., Ans⊠!â kaldte den kvindelige receptionist, da jeg havde forespurgt pĂ„ et vĂŠrelse til 2 personer for en enkelt overnatning.
Kirsten sad i bilen udenfor hotellet. Som sÊdvanligt var der ingen parkering at fÄ langs gaden. Jeg havde derfor parkeret midt i et fodgÊngerfelt inde ved fortovet, men havde sÄ tÊndt for alarm-blinket, sÄdan som jeg har set mange franskmÊnd gÞre.
Receptionisten havde nu rejst sig op og gik hen imod kĂžkkenet, stadig kaldende âAnsâŠ, Ans⊠!â, medens jeg undrede mig over, at hun Ă„benbart ikke selv kunne finde ud af, om de havde et ledigt vĂŠrelse. Jeg undrede mig ogsĂ„ over det underlige navn âAnsâ.
Ude fra kÞkkenet dukkede nu en hÞj lyshÄret mand op og sÄ meget spÞrgende ud.
Han gik med hen til receptionen, og de to snakkede nu lidt frem og tilbage om kapaciteten af vĂŠrelser.
SÄdan foregÄr det som regel, nÄr man kommer ind fra gaden og beder om en overnatning. De skal lige se, om der er noget ledigt, til trods for at de selvfÞlgelig er fuldt klar over, hvad der er ledigt.
Formodentlig skyldes alt dette hurlumhej kun den ene ting, at man vil forsÞge at fÄ den hÞjest mulige pris ud af kunden, som her allersidst pÄ dagen er i nÞd for et vÊrelse.
SĂ„ledes mĂždte vi Hans fra Sverige og hans kone, Christine, som var receptionisten.
Ja, franskmÊnd kan ikke udtale et H, nÄr det stÄr som det fÞrste bogstav i et ord. Det er med andre ord stumt.
Christine er godt nok ikke af fransk afstamning men belgisk, og det kan vĂŠre det samme, for hun er fra den fransktalende del af Belgien.
Og det viste sig at Hans var en sÊrdeles venlig og virkelig dejlig svensker, som vi fik talt rigtig meget med, inden vi igen skulle forlade stedet lÞrdag ved middagstid. Vi fik endda lov at parkere vores bil inde i gÄrden, meden vi gik tur i Villeneuve efter hotelopholdet.
Vi fik vÊrelse nr. 1 med en rabat pÄ 10% fordi vi betalte kontant. 60 euro i alt, og dermed var det vores hidtil billigste hotelvÊrelse pÄ denne tur, og nÊsten ogsÄ det hyggeligste.
Hans og Christine har ejet hotellet i de sidste 10 Är, og Hans har kun levet i Sverige i 15 Är ud af sit vel nok 50-Ärige liv. ForÊldrene havde vÊret ansat i bl.a. Tunis, da han var barn, sÄ selv den svenske skole kendte han knapt nok. Men han talte dog et svensk sprog, som var let at forstÄ, og han var ogsÄ god til at forstÄ vores dansk.
Og ved morgenbordet blev vores kaffe efterhÄnden kold, medens Hans ivrigt fortalte om sit liv hernede, men det var spÊndende at hÞre om.
Om byens navn âVilleneuve-lĂšs-BĂ©ziersâ fortalte han, at byen tidligere har heddet âLa CrĂ©madeâ , (hvilket skulle betyde sĂ„dan noget som âDen nedbrĂŠndte byâ). Byen har nemlig, engang for lĂŠnge siden, vĂŠret brĂŠndt totalt ned.
PĂ„ et tidspunkt, syntes indbyggerne dog ikke om navnet lĂŠngere, og byen kom derfor i en Ă„rrĂŠkke til at hedde Villeneuve, som betyder âDen nye byâ. Senere mente de dog at den skulle hedde noget mere, og deraf det nuvĂŠrende navn â Villeneuve-lĂšs-BĂ©ziersâ (Den nye by ved BĂ©ziers).
Byens Pizzeria, som ligger bekvemt lige ud til Canal du Midi, hedder dog stadig âLa CrĂ©madeâ.
I morgen skulle der foregÄ en stÞrre byfest, centreret om tyrelÞb igennem gaderne, og det syntes han bestemt at vi skulle overvÊre, sÄ han forklarede om ruter og veje, hvor det skulle foregÄ.
Det skulle starte lige fra morgenstunden med nogle processioner igennem gaderne, men han mente, at det nok fĂžrst var interessant for os kl. 10:45, hvor nogle tyre ville blive frigivet pĂ„ vejen âChemin des Salancsâ, og derefter igen kl. 17:30, hvor der ligeledes ville vĂŠre gadelĂžb med tyrene i centrum.
Men, da vi jo ikke synes om traditionen med hverken tyrefĂŠgtning eller tyre-gadelĂžb, er det nok tvivlsomt, om vi deltager.
Vi er ikke sÄ langt fra den spanske grÊnse, ca. 130 km., sÄ traditionerne her i omrÄdet bÊrer vel prÊg af det spanske.
Det er en forening i byen, âClub Taurinâ, som har 10 Ă„rs jubilĂŠum og de skal for allerfĂžrste gang arrangere tyrelĂžb inde i byen.
TyrefĂŠgtning og tyrelĂžb finder sted i alle de stĂžrre byer hernede. Fra NĂźmes oppe i nord og helt ned til den spanske grĂŠnse er denne tradition vidt udbredt. Ja, selv henne omkring Bouches de RhĂŽne mod Ăžst finder det sted.
Inderst inde er Hans ikke modstander af en sĂ„ gammel tradition, men han deltager aldrig selv i âfornĂžjelserneâ.
Her pÄ middelhavskysten er vejret som sÊdvanligt varmt, 25 grader da vi ankom, og udsigten for den nÊste uges tid ser lovende ud. SÄ dermed slut pÄ 1 uges dÄrligt vejr, som vi efterlod pÄ vestkysten.
19.09.2015, Le Serignan Plage Camping
kl. 15:50
Endelig pÄ plads, allerede kl. 13:00 kunne vi fÄ nÞglen. En utrolig service-minded pige, som vi ogsÄ var sÄ heldige at snakke med i gÄr, havde sÞrget for at vores vogn var klar til indflytning sÄ tidligt. Egentlig havde hun sat os i udsigt i gÄr, at vi muligvis kunne komme til at vente helt indtil kl. 17, inden de var fÊrdige med inspektion og rengÞring af vognene. Det var dem samme pige, som ogsÄ anbefalede os hotellet i Villeneuve-LÚs-Béziers.
25 graders varme og fuld sol hele dagen.
20.09.2015, Le Serignan Plage Camping
Vi er lige hjemkommet fra byfest i Villeneuve-l-B, hvor der kl. 10:45 var annonceret âLacher de Taureauxâ, hvilket betyder frigivelse af tyrene eller mĂ„ske mere korrekt âSlip tyrene lĂžsâ.
Det lykkedes os at finde parkering i byen efter lidt hjÊlp fra det lokale politi. Men der var nu ikke mange sjÊle at se i omrÄdet, som Hans havde angivet som vÊrende der, hvor det skulle foregÄ.
Men vi kunne se, et stykke lÊngere henne, at der var gang i et eller andet, sÄ vi gik i den retning.
Der var et par mand i gang med at grille 6 store skinker og endvidere stod der et par store gryder og kogte over et bÄl.
Vi spurgte en lokal mand om vej, og han viste os vejen ud af byen over mod cykelstien.
Vi begav os til fods ud ad ruten, men vi var ikke kommet ret langt, da âvejviserenâ kom kĂžrende i sin bil og rullede vinduet ned for at forklare os det sidst stykke af vejen. Og godt for det, ellers havde vi aldrig fundet derud. Vi skulle krydse igennem en forfĂŠrdelig stor vinmark, og til sidst fik vi ogsĂ„ Ăžje pĂ„ nogle hoveder(ikke hĂžveder) henne for enden af vinmarken. Her var et dige, som vi kravlede op pĂ„, og her stod vi nu sammen med en flok lokale beboere og kunne nemt overskue vejen nedenfor, hvor det hele skulle foregĂ„.
Faktisk var der tale om cykelruten til Portiragnes, som vi kender i forvejen.
Her stod vi nu og glanede Âœ times tid, inden der dukkede en stĂžrre flok ryttere op i det fjerne.
Da de kom nÊrmere, kunne vi tÊlle 12 ryttere i en samlet klump. De var iklÊdt hvide skjorter og sorte bukser. Nogle havde hat pÄ og et rÞdt silketÞrklÊde om halsen.
Vi kunne nu tydeligt se, at der lÞb 3 tyre inde i midten af flokken. Deres lange horn sÄ ud til at vÊre beklÊdt med lÊder.
Tyrene var klemt inde i midten af flokken af heste og ryttere, og kunne ikke bryde ud.
Men nogle af hestene blev ind imellem nervÞse og forsÞgte at komme vÊk. Langs med flokken lÞb nogle unge mÊnd, og de skulle hele tiden afvÊrge at hestene brÞd ud. Det sÄ lidt farligt ud, men de kom da alle helskindede forbi stedet, hvor vi stod.
Bagefter fulgte en vogn med et hornorkester pÄ ladet. De spillede med fuldt blÊs pÄ, og det virkede meget festligt.
Et stort postyr for denne korte optrÊden, men bagefter fulgte vi processionen og endte henne pÄ grill-pladsen, hvor ryttere og heste stillede sig an til fotografering.
Jeg fotograferede, og Kirsten gik hen for at studere madlavning pÄ pladsen.
Her fĂžlger hendes beretning:
(start pÄ rapporten fra vores udsendte medarbejder KM)
âGrillmesteren penslede jĂŠvnligt de 6 flotte roterende skinker med en hjemmelavet kost bestĂ„ende af en stor buket rosmarin bundet op for enden af et kosteskaft. SĂ„ vores appetit blev hurtigt vakt. Der var opstillet adskillige borde og bĂŠnke. En gryde stod og kogte over et bĂ„l, og heri blev der nu hĂŠldt en spand hakkede lĂžg, og ligeledes en hel spand bacontern. Til sidst blev indholdet af adskillige store dĂ„ser, Flageolets-verts, extra fines, tilsat.
Engangsbestik og gafler lÄ allerede parat. Det hele meget primitivt, men utrolig festligt og jeg er sikker pÄ at det ville have bekommet os godt, men for at deltage i spisningen kl. 13:30 skulle man vÊre tilmeldt i forvejen, sÄ vi vendte nÊsen hjemad efter at have studeret dette festlige folkeliv et godt stykke tid.
(slut pÄ rapporten fra vores udsendte medarbejder KM)
Den lokale âCarmenâ sad henslĂŠngt i en plasticstol, ja hun nĂŠrmest lĂ„ ned. I stramme cowboybukser og med et blegt udtrykslĂžst ansigt. Helt blegt var det nu ikke, da hendes lĂŠber var farvet dobbelt sĂ„ store med en meget rĂžd lĂŠbestift. SĂ„ rĂžde var de, at man fik Ăžje pĂ„ dem pĂ„ lang afstand, endda langt fĂžrend man fik Ăžje pĂ„ pigen.
Af en eller anden grund havde hun ikke en smĂžg i munden.
Ved nĂŠrmere eftertanke var hun mĂ„ske alligevel ikke af âCarmenâ-typen.
PÄ en anden stol sad en meget svÊr mand, sÄ svÊr at man skulle tro, han allerede havde konsumeret de 6 skinker helt alene. At stolen ikke brast, var et under.
SĂ„ spillede det 10 mand store hornorkester âOh when the saintsâŠâ, og det gjorde de virkelig flot. Men jeg var den eneste, udover en enkelt af de lokale, der klappede af dem bagefter. De fleste lokale deltagere havde sĂ„ travlt med at indtage deres gratis aperitif, alt imedens de talte om formiddagens begivenheder, at de glemte at klappe af musikken. Eller ogsĂ„ var det fordi orkesteret var fra Narbonne, altsĂ„ en konkurrerende by indenfor departementet. Og da Villeneuve Ă„benbart ikke selv kan opdrive et hornorkester, har man vĂŠret nĂždt til at entrere med âLâenTrain Narbonnaisâ.
ForelĂžbig en festlig og fornĂžjelig formiddag. Virkelig fransk âfolkloreâ.
I aften kl. 17:30 er der programsat et punkt, benĂŠvnt âBandidoâ, og iflg. en forklaring fra Hans, skulle det vĂŠre det mest spĂŠndende i dagens program.
Kl. 19:30
Jeg tog alene ind til Villeneuve-LĂšs-BĂ©ziers i aften for at overvĂŠre tyrelĂžb i gaderne.
Pyh-ha⊠det virkede som en lang forestilling, selvom det kun varede lidt over en time.
Selve sekvenserne med lÞbene gik hurtigt, sÄ man skulle vÊre kvik pÄ aftrÊkkeren(kameraet) for at fÄ et skud i kassen.
Ruten gik fra âRue du Jasminâ via et 90 graders sving om i âRue de lâabattoirâ.
Jeg havde placeret mig lige i svinget bag den solide afskĂŠrmning i form af et metalgitter.
I hver sin ende af gaderne var der parkeret en stor lastvogn med et hÞjt lad, som var lukket i siderne, men med en oplukkelig bagklap. OvenpÄ ladet stod 4 unge mÊnd pÄ en gangbro og styrede slaget. De sÞrgede for at genne tyrene ud, nÄr lÞbet startede, og ligeledes sÞrgede de for at lukke bagklappen, nÄr tyrene var inde igen.
Meningen var, at ryttere til hest skulle bringe tyrene fra den ene vogn hen til den anden vogn, hvor de, via en rampe, skulle lĂžbe op i vognen, som derefter blev lukket.
DernĂŠst gentog man scenen, tyrene blev lukket ud og skulle nu lĂžbe i modsat retning hen til den fĂžrste vogn og op ad rampen til denne.
Og her er sĂ„ forklaringen pĂ„, hvorfor dette programpunkt hed âBandidoâ.
NÄr gruppen af ryttere var startet, med en eller flere tyre inde i midten, skulle en flok unge stÊrke mÊnd, i lÞb, forsÞge at bryde gruppen af heste og ryttere for derved at fÄ fat i en tyrs hale eller horn. Dette lykkedes for dem indtil flere gange, og det skabte totalt kaos, som nogle gange sÄ faretruende ud.
PĂ„ et tidspunkt hĂŠgtede en af de unge mĂŠnd sig fast i tyrens horn og blev slĂŠbt 10 meter hen ad gaden. Han mĂ„tte bagefter gĂ„ humpende ud af âlegenâ.
PÄ et andet tidspunkt var en ung mand nÊsten oppe pÄ ryggen af tyren, medens en anden havde halet sig fast i tyrens hale, samtidig med at hestene sprang forvildet rundt. Det sÄ igen forfÊrdelig farligt ud med et virvar af tyre, heste, ryttere og de unge mÊnd pÄ kryds og tvÊrs af vejen.
Tyrenes lange spidse horn var pakket ind i en lÊderbeskyttelse. Ellers havde det nok heller ikke vÊret muligt at fÄ hestene til at udfÞre deres del af opgaven.
LÞbene varede lidt over en time, og underligt nok blev der aldrig alvorligt brug for samaritterne, som ogsÄ stod og overvÊrede lÞjerne.
Bagefter var der selvfĂžlgelig hornmusik, taler og masser af applaus fra publikum til de deltagende ryttere.
Samtidig med lÞbene var en pétanque-turnering i gang pÄ Boulodrome Municipal ved siden af, og de ihÊrdige spillere Ênsede ikke tyrelÞbet, men spillede bare uanfÊgtet videre, medens lÞbene foregik lige pÄ den anden side af trÄdhegnet ind til deres baner.
Det er en meget gammel tradition med disse tyrelÞb og ligeledes ogsÄ med tyrefÊgtning.
Men det virker som en besynderlig ide, at man nu om dage kan finde pÄ at irritere og plage dyrene pÄ den mÄde. Hernede kalder man det sport, men jeg vil nu kalde det dyrplageri, og man kan ikke forsvare det med forklaring om gamle traditioner. At det ikke er aflivet endnu er uforstÄeligt.
I avisen, Midi Libre, har jeg lÊst om en stÞrre tyrefÊgtning, som skal finde sted i Nßmes nÊste weekend. Der deltager 3 matadorer, som skal kÊmpe med i alt 5 tyre. Tyrenes kampvÊgt er angivet til hhv. 509, 515, 505, 516, 501 og 534 kilo. Derimod stÄr der ikke noget om matadorernes vÊgt, men at dÞmme efter et foto af en af dem, er der tale om nogle tynde adrÊtte typer.
Man forventer 10.000 tilskuere til forestillingen, som varer 2 timer og 50 minutter.
Enhver stÞrre by fra Nßmes i nord og ned mod syd, har en arena. Og i alle mindre byer er traditionen med tyrelÞb i gaderne Äbenbart ogsÄ normalt.
Men i Catalonien, regionen lige syd for den spanske grÊnse, har tyrefÊgtning vÊret forbudt siden 2010. AltsÄ i selve tyrefÊgtningens hjemland.
Denne region er ogsÄ kendt for at ville lÞsrive sig fra Spanien.
Her i den franske region, Languedoc-Roussillon, hvor vi befinder os, er der ogsÄ modstand mod tyrefÊgtning, men modstanderne er stadig i mindretal.
Fuld sol hele dagen og 27 grader.
21.09.2015, Le Serignan Plage Camping
K har virkelig fĂ„et tillĂŠrt sig betydningen af det franske ord âProlongerâ, her i navneform, for nu sidder hun minsandten igen og snakker om at prolongere(ja, det er nĂŠsten det samme ord pĂ„ dansk) opholdet her pĂ„ pladsen. Men jeg synes nu, at vi sĂ„ kommer lidt for sent hjem til DK !!!
PÄ stranden, Serignan Plage, kan man mod nord se byen SÚte med bjerget Saint Clair, som er byens tydelige vartegn i det ellers sÄ flade landskab.
Mod syd tÄrner PyrenÊerne sig tydeligt op i varmedisen og danner helt ud til kanten af havet en naturlig grÊnse ned mod Spanien.
Ca. 3 kilometer mod syd ligger byen Valras Plage, og et par enkelte hÞjhuse er at se. Det er byen, hvor man kan kÞbe alle former for skaldyr, og de bliver serveret lige pÄ stedet fra smÄ salgsboder. Dertil et glas af regionens kendte hvidvin Pinet.
Fuld sol hele dagen og 27 grader.
22.09.2015, Le Serignan Plage Camping
Vi har lige vÊret henne for at leje 2 cykler for et par dage, og vil i eftermiddag cykle til Portiragnes Plage for at se landskaberne ved vÄdomrÄderne.
Og i morgen har vi planer om at cykle op til Béziers for at se de 9 sluser ved Fonsérannes.
Men forelÞbig har K altsÄ startet en storvask.
PĂ„ et tidspunkt var jeg oppe for at se hvordan det gik, og lige udenfor vaskeriet stod en âlĂŠder-mandâ, en gammel hippie, og solgte lĂŠdervarer. Det endte med at jeg kĂžbte et flot brunt lĂŠderbĂŠlte, som blev skrĂŠddersyet til mig. FĂžrst mĂ„lte han det omkring min tynde(?) talje, hvorefter han klippede sĂ„dan ca. halvdelen af lĂŠngden. Derudover skrĂŠddersyede han ligeledes hullerne i bĂŠltet med en hultang, og klippede spidsen af bĂŠltet til.
Og sandelig om han ikke ogsÄ stemplede PM og et par flotte tegninger ind i bÊltet.
Da det var hans sidste dag pÄ stadepladsen, fik jeg 1 euro i rabat og betalte i alt 15 euro.
Jeg har fÞr kÞbt bÊlter af sÄdanne stadeholdere, og er nogle gange blevet snydt. Det kan vÊre meget svÊrt at afgÞre, om der er tale om lÊder eller ej.
Nogle kan fÄ alle mulige materialer til at ligne lÊder, og sÊlger sÄ bÊlterne til samme pris som var de lavet af lÊder, sÄ man kan ikke altid afgÞre kvaliteten via prisen. NÄr man sÄ har gÄet med det i ganske kort tid, begynder det at krakelere i overfladen, fÞrst der hvor man spÊnder det regelmÊssigt. Her kan man efterhÄnden se pap eller andet underligt komme frem under den lÊderlignende overflade. Tilsidst knÊkker det.
Jeg har efterhÄnden fundet ud af at der helst ikke skal vÊre nogen syninger pÄ bÊltet.
Kl. 19:45
Vi kom hjem kl. 19:30 efter en tur pĂ„ 21 kilometer, hvoraf de 13 blev tilbagelagt pĂ„ cykel og de sidste 8 âĂ piedâ, altsĂ„ pĂ„ gĂ„-ben, for mit vedkommende.
Lige uden for Vias by, ved viadukten over Canal du Midi, stoppede jeg op for at tage en pause i det varme vejr. Da jeg steg pĂ„ cyklen igen, mĂŠrkede jeg nĂŠsten med det samme, at dĂŠkket var uden luftâŠ. PokkersâŠâŠog vi havde ingen cykelpumpe med.
Jeg havde ogsÄ haft min tvivl om dÊkkenes tilstand, da vi stod sammen med cykeludlejeren, og han ville pumpe min cykel, men jeg sagde desvÊrre ikke noget om, at en anden cykel mÄske var bedre.
En anden gang medtager jeg den lille smarte cykelpumpe med hjemmefra.
Vi var heldigvis allerede kommet ca. 3 kilometer vÊk fra Portiragnes Plage, som var turens lÊngste punkt, inden jeg mÄtte stÄ af.
Men udmÊrket med en 8 kilometers gÄtur, det er kun godt for konditionen. Jeg har nemlig lige lÊst i en overskrift i avisen, at en daglig gÄtur kan forlÊnge livet med op til 7 Är.
Trods denne cykel-fiasko har vi alligevel mod pÄ morgendagens endnu lÊngere tur, nemlig nÊsten 40 kilometer. Men jeg spadserer nu ikke hjem, hvis morgendagens cykel skulle punktere ude ved de 9 sluser i Béziers, altsÄ ca. 20 kilometer herfra.
23.09.2015, Le Serignan Plage Camping
Har lige vÊret henne for at skifte cykel, og hÄber nu pÄ bedre held i dag. Der sad en lille tjÞrn i dÊkket, som han lappede lige pÄ stedet. Men da jeg sÄ bagefter sagde, at den ogsÄ skulle smÞres(den knirkede), fandt han alligevel et eller andet, som ikke var i orden. SÄ det endte med at jeg fik en anden cykel og en lille smart pumpe med pÄ turen.
Har ogsÄ vÊret henne i receptionen for at prolongere opholdet med 2 dage. SÄ nu hedder afgangsdatoen mandag den 28. september og hjemkomstdatoen i LÞgten torsdag den 1. oktober.
Kl. 20:08
Vi kom hjem kl. 19:30 efter en tur pÄ 38 km, og det kan mÊrkes i benene.
Les 9 Ăcluses de FonsĂ©ranes i BĂ©ziers var turens mĂ„l, og det lykkedes at gennemfĂžre uden punkteringer.
Det var skÞnt at cykle langs Canal du Midi igen. Vores fÞrste cykelture langs kanalen ligger tilbage til 2007, og siden har vi vÊret her 3 gange yderligere, sÄ vi kender efterhÄnden cykelruterne i dette dejlige omrÄde.
Der er store platantrÊer pÄ begge sider af kanalen, og der er ind imellem en livlig trafik af langsomt sejlende bÄde. For det meste er der tale om udlejningsbÄde eller andre arrangerede turist-sejladser. Inde omkring byerne ligger der mange steder husbÄde fortÞjret langs kanalen. Nogle af dem er tydeligvis fast beboelse med potteplanter, husdyr, terrasser og sÄgar et lille indhegnet jordstykke inde pÄ land langs bÄden.
Fra lejren fulgte vi fĂžrst lâOrb floden, og derefter gik det hen over vinmarkerne og over en del smĂ„ vandlĂžb, indtil vi nĂ„ede kanalen ved byen Portiragnes. Herfra cyklede vi sĂ„ resten af vejen til sluserne langs kanalen. FĂžrst igennem byen Villeneuves-lĂšs-BĂ©ziers, hvorfra der er 5 kilometer videre til udkanten af BĂ©ziers by.
Sluserne ligger i udkanten af byens sydside, og vi mÄtte her trÊkke et lÊngere stykke med cyklerne, idet der var grus og smÄsten pÄ cykelstien. Da vi samtidig nu var lÊngst vÊk hjemmefra lejren, omkring 19 kilometer, turde vi ikke risikere en ny punktering. Turen i gÄr var stadig i frisk erindring.
PÄ et tidspunkt kom vi ind pÄ en bro, hvorfra der var en flot udsigt op til den gamle borg i Béziers. Vi cyklede stadig langs Canal du Midi, og kanalen lÞb minsandten ogsÄ hen over broen, eller rettere sagt mÄ der vÊre tale om en akvÊdukt. AltsÄ en moderne udgave af Pont du Gard.
Nedenunder broen lĂžb floden lâOrb stille og roligt af sted.
Henne ved sluserne, hvoraf de 2 fÞrste ligger forskudt i forhold til de Þvrige sluser, var der mange turister, som ivrigt fulgte med i bÄdenes opstigning igennem sluserne.
Det tager 45 minutter for en bÄd at stige de ca. 14 meter op igennem 6 pÄ hinanden fÞlgende bassiner og 7 sluser op i landskabet, inden den sÄ pÄ toppen kan begynde den videre sejlads ad Canal du Midi.
Hvis en bÄd skal den omvendte vej, altsÄ nedad, tager det kun 30 minutter at komme igennem sluserne.
Her er et link til sluserne: Les 9 ecluses Ă Fonserannes.
Fuld sol og 24 grader.
24.09.2015, Le Serignan Plage Camping
Har lige vĂŠret henne for at aflevere cyklerne kl. 10, sĂ„ nu har vi âkunâ bilen tilbage til transportformĂ„l.
En cykel koster 9 euro om dagen, men vi har vÊret pÄ de 2 udflugter, som vi havde planlagt.
K igen i Balneo fra 11:30 til 13:00, meden jeg har skrevet dagens tekst.
Fuld sol og 24 grader, men en del vind.
25.09.2015, Le Serignan Plage Camping
Fredag
K i balneo og jeg pÄ fotosafari pÄ campingpladsen, hvor der er mange bygninger i spansk stil samt en masse flotte planter og blomster.
- Ikke mere muscat i den store vintĂžnde !
- Ikke mere olivenolie en VRAC, af den gode slags, i beholderen.
de resterende lÞg, sÄvel rÞde som alle de andre, er begyndt at spire.
- ikke flere meloner uden mugpletter pÄ.
- og ligeledes tomaterne.
âŠog sĂ„dan kunne man blive ved.
Ja, det er kendsgerningerne, nÄr man besÞger den gode butik med frugt og grÞnt oppe ved landevejen.
Og her i lejren er de ogsÄ sÄ smÄt begyndt at lukke af for sÊsonen, som slutter pÄ mandag.
Vi kÞbte 1,2 kilo Paella hos spanioleren, her den allersidste aften, inden han lukker geschÀften. Nu skal han sikkert have sig en tiltrÊngt pause, eller ogsÄ drager han sydpÄ mod Spanien, hvor han velsagtens kan sÊlge paella i efterÄret og til vinter.
Fuld sol og 25 grader.
26.09.2015, Le Serignan Plage Camping
En ren slapper i dag. Jeg var med i Balneo 1 times tid, og derefter en god frokost pÄ terrassen. Og igen sidst pÄ eftermiddagen en tur til stranden.
De fleste vogne er ved at vÊre tomme, og der er meget stille pÄ pladsen, men man kan dog stadig hÞre bÞrnenes muntre lege ovre i vandbassinerne.
Jeg forsĂžgte at bestille bord hos Jpetto i BĂ©ziers enten til i aften eller i morgen aften, men âTout complĂ©t !â lĂžd svaret. Og formodentlig er der ingen ledige borde langt ud i fremtiden. Det tror pokker efter den flotte anmeldelse, han fik den anden dag i Midi Libre. Han blev udnĂŠvnt til af vĂŠre Frankrigs bedste pizza-bager ! intet mindre end den bedste, og at dĂžmme efter et foto i avisen, mĂ„ man sige, at hans pizzaer ser spĂŠndende ud.
SĂ„ vi tager i stedet for til Villeneuve og prĂžver âLa CrĂ©madeâ, som Hans ogsĂ„ anbefalede os.
Kl. 22:26
Er lige kommet hjem fra Villeneuve, og der var aldeles mÞrkt pÄ landevejen de 10 km. hjemad.
Efter restaurantbesÞget, gik vi rundt i byens indre kerne i den dejlige aften. Der var sÄ stille, at man skulle tro, alle havde forladt byen.
PĂ„ âLa CrĂ©madeâ var der helt fyldt op med gĂŠster. Vi sad i den ene ende af det overdĂŠkkede fortov udenfor. Og her sad vi, tĂŠtpakket, 3 par ved siden af hinanden ved smĂ„ 2-mands borde, men det virkede alligevel som om vi alle 3 par sad ved eet og samme bord.
PÄ den ene side af os sad et tysk par, og pÄ den anden side et fransk par. SÄ ingen forstod hinandens sprog. Ja, altsÄ, de forstod i hvert fald ikke vores sprog, hvorimod vi godt kunne tyde noget af deres.
K fik âQuatre Staggioni med ansjoser(des anchois)â og jeg fik âSteak de Thonâ, en kĂŠmpe tunbĂžf, sĂ„ jeg var fĂŠrdig med at se godt ud i taljen bagefter. Godt at jeg ikke faldt i kanalen, som var lige udenfor restauranten. AltsĂ„, da vi forlod stedet, for sĂ„ var jeg gĂ„et lige til bunds.
K fik expresso kaffe og jeg fik regningen !
27.09.2015, Le Serignan Plage Camping
SÞndag, og dermed den allersidste dag, inden vi drager nordpÄ i morgen.
Pakkedag, oprydningsdag, farveldag.
Vi har planlagt 3 dagsture ĂĄ ca. 650 kilometer pr. dag, men lad os nu se, om det kommer til at holde stik.
ForelÞbig har vi kun styr pÄ den fÞrste overnatning, som vi forventer finder sted i den lille by Rully i Bourgogne.
28.09.2015, Rully, âLe Vendangerotâ
Endelig i Rully efter en kĂžretur pĂ„ over 500 kilometer, og her pĂ„ âLe Vendangerotâ er der fred og ro.
Vi var her sidste gang i 2010, og er her nu for 4. gang, og alt ser ud til at vĂŠre som det plejer.
VÊrelserne er stadig gamle og urenoverede men fungerer alligevel. Dog kan dobbelt-vinduerne vÊre vanskelige at Äbne. De er 2,5 meter hÞje og lÄsepalen er en lang gennemgÄende stang, som hÊgter de 2 vinduer sammen i midten. Den er malet sÄ mange gange, at det er ved at vÊre vanskeligt at Äbne den.
En gammel kamin, eller mĂ„ske har det vĂŠret en pejs i et tidligere Ă„rhundrede, dominerer den ene side af vĂŠrelset. Den er god til at lĂŠgge ting pĂ„. Bl.a. er her placeret et flot menukort til restauranten. Med en flot hĂŠvet skrift stĂ„r der udenpĂ„ âLe Vendangerot, Florent & Florianâ.
Men indholdet i dette menukort er desvÊrre ikke det samme, som man bliver prÊsenteret for pÄ menukortet nede i restauranten.
Den unge mand med det dĂ„rlige service-gĂ©n, Florent eller Florian, er stadig en ung mand af fĂ„ ord. Men jeg fik da halet ud af ham, at det ikke er ham, der stĂ„r for kĂžkkenet men hans âassociĂ©â.
SÄ Florent eller Florian er Äbenbart nu blevet administrator af foretagendet. At han har overladt tjener-jobbet til andre er ogsÄ godt for forretningen.
I restauranten er der alligevel sket et par forandringer. Fyren, der sidste gang var stik-i-rend-dreng, er nu en ung mand og er avanceret til at vÊre chef for baren og bringer drikkevarer og Äbner vinen ved bordet, lugter til proppen, og lÊgger sÄ sirligt sÄvel den afskÄrne folie samt proppen til rette pÄ bordet. AltsÄ proppen ovenpÄ folien.
Der er nu kommet en anden stik-i-rend-dreng, men han er noget for hurtig, og har knapt nok tid til at svare pÄ spÞrgsmÄl.
Derudover er der kommet en ung pige af asiatisk afstamning. Hun tager mod bestillinger og serverer maden med et smil, og hun har sÄ til gengÊld bedre service-manerer overfor gÊsterne.
Men som sagt var menukortet i restauranten ikke med samme indhold som det pÄ vÊrelset.
Vi havde ellers brugt en del tid pÄ at studere kortet for sÄledes at vÊre bedre forberedt, nÄr vi skulle bestille. Bl.a. havde vi oversat en del franske kulinariske udtryk, som der er mange af i kortet, og disse udtryk er ofte afgÞrende for forstÄelsen af retterne.
SĂ„ derfor mĂ„tte vi nede i restauranten starte forfra med at studere kortet, og da vi ikke kunne sidde og oversĂŠtte det hele, fulgte der selvfĂžlgelig et par overraskelser med. Bl.a. vidste jeg ikke at âRĂąble de Lapinâ var kanin pĂ„ den mĂ„de. AltsĂ„, jeg vidste godt, at der var tale om kanin, som jeg har fĂ„et fĂžr, men at stykkerne var omvundet med en slags spĂŠk, vidste jeg ikke.
Menuen var som sĂŠdvanlig af gourmet-kvalitet, og helt exceptionel var hvidvinen fra Duvernay, 2013, âRully Blanc 1er Cru, Les Clouxâ.
29.09.2015, Weinheim, âHotel Schmittberger Hofâ
Kl. 22:05
Oppe pÄ vÊrelset igen efter at have nydt den gode aftensmad, som blev serveret af den flinke og snakkesalige servitrice, Minna.
Bagefter hilste vi pĂ„ âDie Chefinâ, Frau Zumbach, som huserede i kĂžkkenet, og som havde stĂ„et for den gode mad.
Restaurant og krostue var sÄ tysk, som noget kan vÊre. Lutter flinke mennesker, og alle borde besat pÄ en almindelig tirsdag aften. Her er jeg sikker pÄ, at vi kommer igen, idet stedet ligger strategisk korrekt, bÄde nÄr vi kommer hjemme fra nord, eller nÄr vi kommer langt fra syd.
Da vi startede fra Rully i formiddags, kÞrte vi ud omkring Domaine Duvernay, som lÄ i udkanten af byen for om muligt at kÞbe et par flasker af deres gode hvidvin, men selvfÞlgelig var den udsolgt. Man skal vÊre hurtig, hvis man skal have fingre i sÄdan noget.
Derimod var der ikke udsolgt af hvidvin pÄ cooperativet i Turckheim i Alsace, som var vores fÞrste stop pÄ den 500 kilometer lange rute i dag. AltsÄ nogenlunde samme distance som i gÄr.
Efter Turckheim valgte vi at kÞre mod Tyskland via Strasbourg, men det skulle vi nu ikke have gjort, for vi endte faktisk inde i midten af byen ved domkirken. Den er godt nok stor og flot, men hvem har tid til at studere kirker, nÄr opgaven gÄr ud pÄ at finde vej ud af Strasbourg. Og sÄ i den trafik.
Vi har flere gange tidligere valgt ruten over Strasbourg, og normalt bliver man bare ledt ind i udkanten af byen. Men pÄ grund af diverse vejarbejder, endte vi altsÄ denne gang for foden af domkirken.
Vi brugte omkring 1 times tid pĂ„ utilsigtet âsightseeingâ i Strasbourg.
Denne Strasbourg-udflugt medvirkede til, at vi ankom for sent til dagens sidste stop, og vi havde endda ikke pÄ forhÄnd bestilt vÊrelse for overnatning.
Byen hedder Weinheim, og ligger lige nord for Heidelberg. Den er en af de mange flotte byer langs âBergstrasseâ.
Bergstrasse ligger parallelt med A7 fra Heidelberg i syd og op til Darmstadt i nord.
Den ligger for foden af en mindre bjergkÊde Þst for motorvejen, og set herude fra, virker det nok sÄ romantisk og hyggeligt med de smÄ byer, som med jÊvne mellemrum ligger langs med bjergsiden, og nogle af dem ogsÄ op ad bjergsiden.
Vi ankom til hotellet kl. 19:30 efter 1 times hotel-sĂžgning rundt i omegnen. Bl.a. var vi omkring âHotel Zur Roseâ i Oberflockenbach, som ligger et stykke oppe i Odenwald bjergene. Vi har vĂŠret der fĂžr, men âAlles besetzt !â lĂžd svaret pĂ„ en hĂžflig forespĂžrgsel om logi.
Frau Rose checkede godt nok gĂŠstebogen mere end Ă©n gang, og hun var noget ked af, at hun ikke kunne hjĂŠlpe. Hun foreslog sĂ„, at hun ville ringe til sin broder, som har et hotel nede i omegnen af Weinheim, og herfra lĂžd svaret at der var âWas frei !â. Dog kostede et vĂŠrelse over 100 euro + morgenmad, og var dermed ikke lige tilpasset vores hjemrejse-budget, men vi kunne jo efterhĂ„nden blive tvunget til at se bort fra prisen.
PÄ vejen ned til Weinheim vÄgnede K pludselig op efter at have siddet og sovet hele eftermiddagen. Muligvis fordi jeg nÊvnte vÊrelsesprisen noget hÞjt for hende.
Normalt er K andenpilot ombord, og forsĂžger at finde adresser og ruter via sin iPhone.
Men her i Weinheim havde jeg selv forsĂžgt at finde mulige hoteller via gpsâen. Samtidig skulle jeg selv navigere rundt i den tĂŠtte trafik, og samtidig med mĂ„tte jeg ind imellem finde parkering for derefter at gĂ„ ind i diverse hotel-receptioner og lire min efterhĂ„nden slidte standard-sĂŠtning af: âHaben Sie ein Zimmer frei ?â.
Hun begyndte at tale om noget med âSchmittbergerâ, og jeg ĂŠndrede gpsâen til den adresse, som hun angav. Adressen viste sig at vĂŠre et stykke oppe ad bjerget igen, og heldigvis ikke langs âBergstrasseâ, hvor der er en del trafik.
Her var der heldigvis Bingo/Banko, og endda til en vĂŠrelsespris, som lĂ„ under vores budget. Og det var ogsĂ„ lige i sidste Ăžjeblik, for Âœ time efter at vi ankom, var det blevet totalt mĂžrkt udenfor, og dermed noget vanskeligere at skulle finde ledige hotelvĂŠrelser.
Dagen er sÄledes endt godt her pÄ Hotel Schmittberger Hof i Weinheim.
30.09.2015, Weinheim
Das FrĂŒhstĂŒck er overstĂ„et, og det til 4 euro pr. hoved. Nok den billigste hidtil og ligesĂ„ god som de andre tyske pĂ„ denne tur.
Hjemtur budgetteret til 911 km.
Skrivekrampen udebliver.
Emnerne er udtĂžmte.
K vil have vaskepulver med fra et supermarked her i Sydtyskland og altsÄ fragte det hele vejen op til DK i en i forvejen overlÊsset bil ?
20 grader i sÄvel Alsace som i Weinheim i gÄr
01.10.2015, LĂžgten
Vi stod fÞrst op kl. 10:30 efter en noget hektisk dag i gÄr, som fÞrst sluttede hjemme i LÞgten ved 2-tiden i nat.
Det mest hektiske tidspunkt pÄ dagen var prÊcis kl. 15:15, hvor vi 86,5 kilometer syd for Hamburg endte i et harmonikasammenstÞd.
Der var 7 biler indblandet i sammenstĂždet, og vi var nr. 6 i den uheldige rĂŠkke.
At vi begge i dag er 100% friske og uskadte, skyldes et sammentrĂŠf af heldige omstĂŠndigheder.
Vi havde tilbagelagt ca. 450 kilometer af dagens etape pÄ lidt over 900 km.
De sidste 20 kilometer havde vĂŠret en strĂŠkning med skiftende vejarbejder, hvor den 3-sporede motorvej ind imellem blev dirigeret ind i 2 spor, og det skabte den sĂŠdvanlige kĂž-dannelse og ujĂŠvne kĂžrsel med underlige ryk hele tiden.
NĂ„r der sĂ„ ud til at vĂŠre âfri baneâ, startede trafikken pĂ„ normal vis igen, lige indtil det hele stod mere eller mindre stille igen med pludselige opbremsninger, âelastik-kĂžrselâ kaldes det vist med et moderne ord.
SÄdan foregik det over et langt strÊk, og man skulle vÊre meget vÄgen for at kunne fÞlge sikkert med.
Det var jeg heldigvis, da vi med ca. 80 kilometer i timen var pÄ vej op i fart igen. Det hele sÄ nu ud til at vÊre overstÄet, og vejarbejdet var ophÞrt.
Der var 2 vejbaner og vi lÄ i ydersporet, hvor jeg, ca. 100 meter forude, sÄ at bilerne alligevel begyndte at klumpe sig sammen, men dog i fart. Jeg satte farten lidt ned, men lige pludselig var vi henne ved rÊkken af biler, hvoraf den forreste Äbenbart var standset helt op.
Jeg var med det samme klar over at situationen var alvorlig, for alle de forankÞrende bragede nu en efter en ind i hinanden. Pyh-ha, jeg havde Þjeblikkeligt trÄdt bremsepedalen i bund, og hÞrte abs-systemet gÄ i gang, samtidig med at jeg nÄede at se en af de forankÞrende forsÞge at bryde ud af rÊkken for at undgÄ kollision. Han var pÄ vej over i hÞjre spor, og jeg tÊnkte, at nu bliver han da torpederet bagfra.
Vi havde heldigvis vÊret i i sÄ god afstand til bilen foran os, at vi ikke kÞrte ind i den, men det sÄ ud som om vi rÞrte den med forsnuden, da vi endelig holdt stille.
Noget chokeret sÄ jeg samtidig i bakspejlet en bil i fuld fart et kort stykke bag os. Man kunne tydeligt hÞre, at ogsÄ hans bremse-system var fuldt aktiveret. Han havde dog for meget fart pÄ, og rÞg derfor ind i vores bagende, men heldigvis ikke med nogen synderlig reaktion inde i vores kabine. Vi kunne mÊrke det tydeligt, men fik kun et ganske lille skub.
Hele dramaet havde varet 4-5 sekunder, og vi sad chokerede inde i vognen et Ăžjeblik.
2 unge piger, i vognen foran os, var steget ud, og den ene sad nu rystende pÄ autovÊrnet, som adskiller motorvejens 2 retninger.
LÊngere henne var flere ogsÄ steget ud af bilerne, som holdt pÄ kryds og tvÊrs af vejbanen, og det sÄ ganske kaotisk ud.
Vi steg ud for at sunde os, og al trafik var heldigvis gÄet i stÄ bag os med en kÞ i de 2 vejbaner sÄ langt Þjet rakte.
Jeg forventede det vÊrste, men det viste sig heldigvis, at ingen var kommet fysisk til skade, selvom flere af bilerne foran havde fÄet sÄvel forparti som bagparti Þdelagt.
Ham der var kÞrt ind bagi os, var ogsÄ steget ud, og vi udvekslede et par ord, medens jeg fik Äbnet vores bagagerum og skyndsomst fandt alarm-trekanten frem. Han gik sÄ hen og placerede den pÄ vejbanen ca. 50 meter tilbage, hvor der var blevet fri bane.
Jeg talte imedens med den ene pige, og hun forsĂžgte at ringe efter hjĂŠlp, og spurgte mig, hvor vi var. Heldigvis havde jeg set, at vi var lige ud for et af de smĂ„ afstands-skilte ude i vejsiden. De fortĂŠller om afstanden til Hamburg, og stĂ„r placeret med Âœ kilometers afstand hele vejen fra Sydtyskland op op til Hamburg. Og der stod 86,5.
Jeg kunne samtidig se, at en af de andre foran os ogsÄ var i gang med at ringe.
Vi havde kun stÄet 10 minutter pÄ stedet, da 2 politivogne kom med fuld udrykning.
Den ene vogn blev holdende et godt stykke tilbage pÄ motorvejen med alarmblink, og endvidere blev der placeret nogle blinkende lamper pÄ vejen. Den anden politivogn kÞrte helt hen til os, og parkerede i indersporet, sÄledes at trafikken dermed blev holdt tilbage. Vi blev derefter mindet om at tage de gule veste pÄ, som vi selvfÞlgelig ogsÄ havde medbragt.
Et par minutter senere kom hele 2 ambulancer forbi, men de kunne nĂžjes med at rulle vinduet ned for at spĂžrge om alt var i orden. Ingen skulle under behandling.
En politimand ledte nu trafikken i gang igen via nĂždsporet, medens en anden var behjĂŠlpelig med at udfĂŠrdigede en rapport, som vi fik overbragt en kopi af.
Vi var som sagt heldige, og vi fik kun fik en bagskĂŠrm Ăždelagt.
Efter at vi havde fÄet rapporten, bad de bÄde os og ham bagved om at kÞre videre, og forinden standsede de al trafikken i nÞdsporet.
De Ăžvrige 5 biler kunne ikke kĂžre derfra ved egen hjĂŠlp.
Lidt senere blev ulykken nÊvnt i NDR-info, men den druknede i mÊngden af andre trafikulykker og info om kÞ-dannelser i Nordtyskland og Hamburg-omrÄdet.
PĂ„ et tidspunkt nĂŠvnte de 5 forskellige ulykker.
Nej, tysk trafik er ikke at spÞge med, og vi overvejer nu, om tiden ikke er kommet, da vi mÄ finde andre transport-former til en ferie.
Det var vores 30. besĂžg i Frankrig, og muligvis det sidste i bil.
Slut pÄ dagbogen for denne gang og tak til de trofaste lÊsere.
Der fĂžlger muligvis en opdatering af fotografier senere.
Skulle der forekomme flere stavefejl og kommafejl end sĂŠdvanligt, skyldes det manglende involvering fra (K)orrekturlĂŠserens side.